En vagtcentral i 1979
Resultatet af en udstilling
I 1942 dukkede plakater med en indbrudstyv i domino maske op i svenske byer. Plakaterne reklamerede for den omrejsende udstilling "Front mod tyven," arrangeret som svar på en stigende bølge af kriminalitet, der ramte Sverige. Da udstillingen blev afholdt i Stockholm, samlede den forsikringsindustrien, telekommunikationsfirmaet LM Ericssons alarmsystemafdeling og politiet. Erik Philip-Sörensen, der på dette tidspunkt var anerkendt som Sveriges førende ekspert inden for sikkerhed, blev inviteret.
En plakat fra udstillingen "Front Against the Thief". Fotograf: Privat
Diskussionerne på udstillingen markerede et vendepunkt i historien om den svenske sikkerhedsindustri. Der var enighed om, at Sverige havde brug for et nyt, moderne sikkerhedsfirma for at kunne følge med den øgede kriminalitet ved brug af traditionelle vagttjenester. Erik var allerede administrerende direktør for Förenade Svenska Vakt, men da tiden var knap, blev et nyt firma – Städernas Vakt – grundlagt med Erik i spidsen for driften. Han var nu administrerende direktør for to store sikkerhedsfirmaer!
Anvendelse af krigsinnovationer i fredstid
Anden Verdenskrig havde accelereret innovationstempoet inden for sikkerhedsområdet. Efter krigen blev mange teknologier omdannet til brug i fredstidens sikkerhedsløsninger. Radarer, sensorer og fjernsyn havde potentialet til at løfte sikkerhedsindustrien til det næste niveau. Städernas Vakt etablerede allerede i 1948 en teknologiafdeling med det formål at forfine og tilpasse teknologierne til fredstidens sikkerhedsformål.
Städernas Vakts tekniske afdeling i 1956. Fra venstre mod højre: Lars Palmgren, Nils Nilsson, Nils Lindström og Gunnar Brodén
Ved at samarbejde med telekommunikationsgiganten LM Ericsson (senere kun Ericsson) kunne Städernas Vakt bruge eksisterende alarmstationer til at tilbyde sikkerhedsløsninger. Efter at have vundet en betydelig kontrakt fra det svenske postvæsen, skulle sikkerhedstjenesterne udvides til hele Sverige. Den nye kontrakt understregede også behovet for ny teknologi, da det ville presse profitmarginerne for meget at stole på traditionelle sikkerhedsmetoder i betjeningen af en landsdækkende kunde.
I Sten Söderbergs bog om Securitas, husker Helga Zimmerman, Städernas Vakt’s første ansatte, de tidlige dage, hvor hun måtte skifte mellem mange kasketter i sin rolle: “Jeg var kasserer, bogholder, central alarmoperatør og ‘den bestemte kvinde ved service skranken’”. Det første kontor i det centrale Stockholm havde ingen skriveborde, så Helga måtte have regnskabsbøgerne i sit skød. Heldigvis, ti år efter driftsstart, havde Städernas Vakt over 600 kunder fordelt på 37 afdelinger. Og kontoret havde skriveborde!
Helga Zimmerman lykønsker Det Forenede Danske Vagtkompagni i 1951
Fødslen af Securitas Alarm
Et år efter Städernas Vakt grundlagde sin teknologiafdeling, fulgte det andet store sikkerhedsfirma, Förenade Svenska Vakt, trop og etablerede Securitas Alarm (første gang navnet Securitas blev brugt i Sverige).
At være administrerende direktør for to konkurrerende firmaer var ikke ideelt. Bestyrelsen mente, at det var en problematisk dobbeltrolle, så Erik trådte tilbage som administrerende direktør for Städernas Vakt. For at undgå, at Städernas Vakt og Securitas Alarm underminerede hinandens kundebase og udsigter, besluttede Erik at lade Stockholm-Göteborg jernbanen være skillelinjen. Securitas Alarms aktiviteter skulle foregå syd for sporene, mens Städernas Vakts skulle foregå nord for.
Allerede fra starten bevægede Securitas Alarm sig ind i verdenen af automatiserede sikkerhedssystemer. Den nye afdeling blev sat til at udvikle og implementere teknologiløsninger, primært fokuseret på tyverialarmer og andre systemer, der komplementerede traditionelle vagttjenester. Målet var at være på forkant i en industri, der i stigende grad bevægede sig mod automatisering for øget effektivitet og pålidelighed. I starten var Securitas Alarm mere en økonomisk byrde end en indtægtskilde, men forblev konkurrencedygtig.
Samarbejde
For effektivt at betjene det svenske postvæsen blev der etableret et samarbejde mellem de to firmaer. Dette samarbejde førte til sidst til, at Securitas erhvervede Städernas Vakt. Det nye firma blev baseret i Stockholm og blev med sine kombinerede markedsandele dominerende inden for teknologisk sikkerhed.
Et redigeret fotografi af to betjente fra den nordlige og sydlige spids af Sverige, der illustrerer landsdækkende dækning
Øget brug af teknologi i vagttjenester blev en realitet på grund af to separate udviklinger: kriminalitetsbølgen i 1940'erne, der fik forskellige dele af samfundet til at samarbejde, og de nye teknologiske fremskridt drevet af Anden Verdenskrig. Sammen ændrede disse faktorer industrien og satte Securitas på den kurs virksomheden følger den dag i dag.
Securi-Coll
Med 110 medarbejdere (hvoraf mange var ingeniører), et kontor i Stockholm og en fabrik i Tewkesbury, England, begyndte Securitas Alarm at udvikle tyverialarmer, detektorer og computeriserede systemer til adgangskontrol. Det første gennembrud kom med Securi-Coll, et fuldautomatisk adgangskontrolsystem. Først præsenteret på et International Security Ligue møde i Torino, Italien, i 1961, var det en øjeblikkelig succes.
I dag er vi alle vant til automatisk adgangskontrol, men i begyndelsen af 1960'erne var det noget helt nyt. Med Securi-Coll bar medarbejderne et identitetskort og indsatte det i en kortlæser ved porten. Efter at have indtastet en firecifret PIN-kode på et tastatur, blev medarbejderens ID-nummer – sammen med dato, tid og sted for adgang – registreret på et hulkort. En tidskrævende og arbejdskrævende procedure blev fuldstændigt automatiseret, hvilket markerede et stort fremskridt for industrien. Dette var også første gang i historien, at firecifrede PIN-koder nogensinde blev brugt.
Securi-Coll i aktion
Fra tankstationer til banker
Styrket af Securi-Colls succes scannede Securitas Alarms ingeniører markedet for nye anvendelser af sikkerhedsteknologi. Omkring samme tid som den automatiske adgangskontrolløsning debuterede, gennemgik banksektoren en betydelig ændring. Overgangen fra kontanter til checks for lønudbetalinger resulterede i højere håndteringsomkostninger på grund af øget volumen i checkbehandling. Og da svenske banker ikke længere måtte holde åbent om lørdagen, blev situationen for svær at håndtere. Noget måtte gøres for at følge med efterspørgslen efter banktjenester.
I mellemtiden havde Securitas udviklet yderligere anvendelser for Securi-Coll. I 1965 blev en mekanisme til automatiseret tidsregistrering og selvbetjeningskøb udviklet. Kort efter at have opnået patent introducerede Securitas verdens første automatiserede betalingssystemer for tankstationer i Sverige, der muliggjorde transaktioner med kort og koder uden behov for servicepersonale. Kunne denne teknologi være løsningen på bankernes kapacitetsproblemer? En automatiseret løsning til kontantudbetalinger ville hjælpe de pressede banker med at komme tilbage på benene.
ATM-kapløbet
Den Svenske Sparekasse opfordrede Securitas Alarm til at modificere sit betalingssystem til tankstationer, så det også kunne bruges til kontantudbetalinger. I 1967 blev der indgået en aftale mellem Securitas, Den Svenske Sparekasses datacentre og IBM med det formål at skabe en online-forbundet pengeautomat (ATM). På grund af en forsinkelse fungerede de første pengeautomater dog kun offline, hvilket betød, at ATM'en ikke var forbundet til kundernes bankkonti.
Forsinkelsen førte til, at andre konkurrenter udviklede lignende produkter og kom først på markedet. Den 27. juni 1967 åbnede den første automatiserede pengeautomat – De La Rue Automatic Cash System – i Enfield, London. Kun ni dage senere, den 6. juli, åbnede Securitas' pengeautomat i Uppsala, nord for Stockholm. Det er værd at bemærke, at pengeautomaterne i både Enfield og Uppsala ikke var forbundet til kontobalancer, hvilket kun tillod én udbetaling om dagen.
Mindre end et år senere, den 7. maj 1968, skrev Securitas og Den Svenske Sparekasse historie ved at lancere verdens første online-forbundne ATM i Oxie Sparbank i Malmö. Denne innovative maskine var direkte forbundet til bankens computersystemer, et betydeligt fremskridt inden for bankteknologi.
Siden 1960'erne er pengeautomater gået fra hulkort til magnetstriber til chip kort til dagens kontaktløse betalinger ved hjælp af smartphones og smartwatches. Arven fra Securi-Coll fortsætter med at påvirke moderne finansielle interaktioner. Brugere bliver stadig bedt om at autentificere transaktioner, ofte ved at indtaste en firecifret PIN-kode. Moderne systemer, ligesom Securi-Coll konceptet, registrerer omhyggeligt alle detaljer om vores transaktioner: hvad vi køber, hvornår og hvor, præcis som det fungerer i dag.
Securi-Coll adgangskontrolkort, Nationalmuseet for Videnskab og Teknologi, Stockholm, Sverige, foto: Peter Häll
Introduktion af industrifjernsyn
Fjernsynsteknologi blev bredt tilgængelig efter Anden Verdenskrig, og fjernsynsejerskab blev almindeligt i husholdninger i hele Vesteuropa og Amerika. Med stigningen og udviklingen af fjernsynsskærme opstod et potentiale for at revolutionere overvågning ved hjælp af kameraer og fjernsynsskærme til at overvåge steder og værdier. Securitas Alarm greb denne mulighed ved at introducere det, der blev kaldt industrifjernsyn (ITV) i midten af 50'erne.
Tidlige systemer var langt fra nutidens plug-and-play teknologier; seriøse ingeniørfærdigheder var nødvendige for at håndtere kompleksiteten af kameraerne og kablerne. Ideen med ITV var at gøre overvågning mere effektiv uden at øge personalet, hvilket ultimativt resulterede i reducerede omkostninger. Lederen af Securitas Alarms ITV afdeling, Eric Ingman, tog fat i udfordringen med at gøre kameraovervågning let anvendeligt.
Med Erics ingeniørfærdigheder blev Securitas ITV til sidst så stabilt, at det ikke krævede komplicerede procedurer, hvilket gjorde det muligt for Securitas' serviceteknikere at administrere systemet. Systemet tillod fjernstyring, med billedtransmission mulig selv over lange afstande. Alle kameraer kunne styres via lav spænding, og kontrolpanelerne blev brugervenlige. Kameraer kunne låses på plads på stedet, hvilket gjorde dem tilgængelige kun for serviceteknikere.
Da den store Rembrandt udstilling rejste til Nationalmuseet for Kunst i Stockholm, blev Securitas Alarm betroet at installere ITV, hvilket erstattede den ultrasoniske alarmmetode, der tidligere var blevet brugt til at beskytte lignende udstillinger. I 1961 var Securitas Alarm blevet den førende leverandør af ITV systemer i Sverige og stod for 90% af alle systemer i brug.
Omfavnelse af teknologi mens man bevarer menneskelig ekspertise
I løbet af 1960'erne begyndte et stigende antal industrier at erhverve ITV installationer og Securi-Coll som overvågningsværktøjer, hvilket førte til, at Securitas blev en svensk eksportsucces. Hovedårsagen var omkostningsreduktionen opnået ved at tillade, at det samme sikkerhedspersonale kunne overvåge flere porte og indgange samtidig.
Det kan virke mærkeligt, at et sikkerhedsfirma ville engagere sig i at sælge udstyr, der kunne reducere dets egen arbejdsstyrke og dermed dets indtægter. På dette tidspunkt var Securitas blevet en teknologidrevet sikkerhedsvirksomhed med det formål at gøre overvågningsarbejdet så effektivt og omkostningseffektivt som muligt for kunderne. Målet var at tilbyde de højeste kvalitetssikkerhedssystemer muligt, en tankegang, der stadig eksisterer i dag.
I juni 1968 udgav magasinet Industria et interview med Erik Philip-Sörensen, gruppens administrerende direktør, med overskriften "Sikkerhed er ultramoderne teknologi – men mennesker er stadig det vigtigste." I interviewet reflekterer Erik over sin bemærkelsesværdige historie, fra at starte med blot 300 kroner til en omsætning på 150 millioner kroner 34 år senere. Da han blev spurgt om hemmeligheden bag sin succes, fremhæver han to ting: økonomisk omhu og evnen til at tiltrække gode mennesker.
Emnet for interviewet var moderne teknologi, men Erik valgte at fremhæve vagtens rolle i automatiserede sikkerhedssystemer. Han nævner, at vagtens rolle vil kræve en høj og alsidig kompetence, da vagten skal være dygtig til de elektroniske hjælpemidler, der er til rådighed, og dygtig til at behandle de indkommende oplysninger. Sikkerhedsvagter skal reagere hurtigt og passende på enhver situation, fortsætter han. Dette inkluderer at have en solid forståelse af for eksempel kedler og maskiner og være dygtig til brandslukningsteknikker, selvom den klogeste handling i de fleste scenarier er at tilkalde brandvæsnet.
En strategi der holder over tid
Frygt og bekymringer om automatisering var lige så udbredt i 1960 som de er i dag, når kunstig intelligens (AI) vækker bekymringer om tab af jobs og andre samfundsmæssige påvirkninger. Faktisk har spørgsmålet om, hvorvidt teknologi vil erstatte mennesker, været et tilbagevendende tema siden den industrielle revolution. Og i sikkerhedsindustrien har spørgsmålet altid været et særligt varmt emne.
Betydningen af menneskelig opfindsomhed var en klar overbevisning for Erik allerede under fremkomsten af elektronisk teknologi, og det forbliver et kerneprincip for Securitas i dagens digitale revolution. For Securitas er svaret det samme som det var dengang: når virksomheder navigerer i en teknologidrevet verden, er det afgørende at anerkende, at både teknologi og mennesker er uundværlige. Sammen danner de en stærk alliance, der sørger for vores sikkerhed.
I dag, med Securitas' 341.000 professionelle verden over, omfavner industrien stadig denne dobbelte rolle: at have en tilstedeværelse på stedet ved hjælp af teknologi, drevet af data. Denne tilstedeværelse er rygraden i moderne sikkerhedsoperationer – og et bevis på, at mennesker ikke erstattes, men snarere styrkes af teknologi for at forbedre vores evner.
Skiftet fra tradition til teknologi
The Meeting of the Waters er en populær turistattraktion i Manaus, Brasilien. Det er her, den mørke Rio Negro og den blege, sandfarvede Amazonas flod flyder ved siden af hinanden uden at blande sig, hvilket skaber et slående naturfænomen. Dette sammenløb er også en perfekt analogi for Securitas' oprindelige ambition om at integrere teknologi og vagttjenester i slutningen af 1980'erne, hvilket resulterede i to divisioner, der kørte parallelt uden at være fuldt integrerede. Sammenligningen med de to floder er lånt fra Carl-Henric Svanberg, der var en del af Securitas dengang.
Efter en periode med usikkerhed og mangel på ekspansionsmuligheder blev Melker Schörling (1947-2023) administrerende direktør og præsident (og samtidig ejer) af Securitas i 1987. Melker havde en oprigtig interesse i udviklingen af individer såvel som virksomheder. Han var altid åben for ideer og gav plads til eftertanke, før han traf beslutninger. Det var Melker, der lagde grundlaget for det moderne Securitas ved at fokusere på kunderne og gå ind for en decentraliseret forretningsmodel.
Da Melker kom til, var Securitas primært kendt for traditionelle vagttjenester, hvor teknologi spillede en relativt lille rolle der udgjorde omkring ti procent af udbuddet. I et forsøg på bedre at udnytte moderne teknologi blev den lovende nykommer Carl-Henric Svanberg forfremmet til direktør for teknologioperationer. Hans første opgave var at realisere Melkers vision om en moderne, teknologidrevet sikkerhedsvirksomhed.
Spændingen mellem tradition og innovation
I slutningen af 1980'erne blev Microsoft Windows 1.0 lanceret, den første lomme-store mobiltelefon blev introduceret, og antallet af computere verden over nåede 100 millioner enheder. Næsten alle industrier, sikkerhedsindustrien ikke undtaget, kæmpede med, hvordan man kunne udnytte de hurtige teknologiske fremskridt. Skiftet fra en analog til en digital verden var begyndt.
For at holde trit med udviklingen gik Securitas ind i en fase af innovative ideer, der blev præsenteret i et hurtigt tempo. Men da vagttjenester er dybt rodfæstet i historien, bragte introduktionen af ny teknologi konflikter til overfladen. Men Melker og Carl-Henric var beslutsomme; de vidste, at hurtige ændringer var nødvendige for at forbedre effektiviteten og forblive foran konkurrenterne.
Introduktion af Market Matrix
Da mere avancerede alarmsystemer krævede en skræddersyet tilgang, var en præcis segmentering nødvendig. Derfor kom Market Matrix til. Med dette værktøj blev alle kunder opdelt i segmenter baseret på deres branche (små og mellemstore, store banker) og størrelsen af deres lokation (fabrik, kontor, hjem). For eksempel består en kæde af tankstationer, selvom den betragtes som stor, af steder med forskellige sikkerhedsbehov. Ligeledes varierer sikkerhedskravene meget mellem en banks hovedkvarter, et kraftværk og et beboelseshjem.
Market Matrix hjalp Securitas med at skræddersy sikkerhedsløsningerne i overensstemmelse hermed, uanset om det involverer central overvågning for en kæde af butikker eller vagttjenester på stedet for en stor lokation. Ved anvendelse af modellen blev det tydeligt, at industrisektoren for eksempel havde en indledende modvilje mod brugen af teknologi i deres sikkerhedsløsninger.
Banksektoren derimod, og især Sveriges Centralbank og førende svenske kommercielle banker, var blandt de første til at omfavne ny teknologi i kombination med traditionelle sikkerhedsforanstaltninger. Deres interesse resulterede i oprettelsen af en separat teknologiafdeling inden for en alarmcentral udelukkende for banksektoren. Den nye alarmcentral for banker blev en øjeblikkelig succes, og virksomheder fra hele verden besøgte den for inspiration.
En officer med ansvar for adgangskontrol ved andelsforeningen, Stockholm, Sverige
Securitas Direct
Skiftet mod større integration af teknologi rejste vigtige spørgsmål om Securitas' rolle i at levere teknologi sammenlignet med omkostningseffektiviteten ved at bruge eksterne løsninger. Disse strategiske overvejelser understregede behovet for dygtige mennesker, der kunne håndtere og løse systemproblemer. Som et resultat blev det klart, at det var afgørende at have en dedikeret teknologiafdeling til installation, vedligeholdelse og support.
Som et resultat blev Securitas Direct oprettet i 1988 som et hjemme- og småvirksomhedsalarmfirma. Securitas Direct blev behandlet som en ægte opstart – udviklet inden for virksomheden men drevet separat. Dick Seger blev udnævnt til in-house "intrapreneur" for projektet og gjorde i starten alt selv: fra at pakke kasser om morgenen til at lave salgskald om eftermiddagen.
Melkers og Carl-Henrics vision betalte sig; virksomheden voksede i et utroligt tempo. Fra 67 installationer ved udgangen af 1988 til 3.850 i 1990. Dog manglede en vital faktor: en go-to-market model, der udnyttede, hvad Securitas Direct tilbød boligejere. Installation af trådførte alarmer var besværligt og tidskrævende – at installere et hjemmealarmsystem kunne tage en til fire dage, afhængigt af hjemmets ledningers alder.
Da trådløs teknologi blev let tilgængelig, viste det sig at være det manglende stykke i go-to-market modellen. Trådløse teknologiske installationer kunne nu udføres på få timer. Med installationsomkostninger og arbejdstid reduceret betydeligt, kunne virksomheden nu betjene flere boligejere, hvilket førte til Securitas Directs succes.
Tredive år efter Dick Segers enmandsforestilling havde Securitas Direct to millioner kunder i 14 lande. Ifølge tidligere CFO Håkan Winberg var nøglen til succes, at Securitas Direct fik lov til at begynde som en opstart, og at Dick rapporterede direkte til koncernledelsen, hvilket understregede forskellen mellem sikkerhed for hjem sammenlignet med store kunder og banker.
Fødslen af Securitas Technology
I 2006 blev Securitas Systems (bestående af alarm-, overvågnings- og adgangskontrolsystemer) og Securitas Direct udspaltet til aktionærer og børsnoteret på Stockholms Fondsbørs. Tidligere administrerende direktør Thomas Berglund citerede begrundelsen bag denne distribution som at give virksomhederne mulighed for at opnå deres fulde iværksætterpotentiale. Securitas Systems blev omdøbt til Niscayah og fortsatte med at være en vigtig kunde for Securitas. I 2006 blev Securitas Direct afnoteret fra Stockholms Fondsbørs, solgt og omdøbt til Verisure i 2009.
Efterspørgslen efter sikkerhedsteknologi fik Securitas til at forsøge at genkøbe Niscayah i 2011. Securitas tabte dog budkrigen til STANLEY Black & Decker. Elleve år senere, i 2022, lykkedes det Securitas at erhverve virksomheden, der dengang opererede som STANLEY Security. Denne erhvervelse førte til oprettelsen af en ny division kaldet Securitas Technology, der omfattede STANLEY Security og Securitas Electronic Security. Derudover blev STANLEY Healthcare omdøbt til Securitas Healthcare.
Teknologi er kommet for at blive
Securitas' bevægelse mod integration af mere teknologi har været genstand for debat siden 1950'erne, især balancen mellem traditionelle sikkerhedstjenester og teknologi. Oprettelsen af Securitas Technology har, en gang for alle, skabt en enestående leverandør af teknologidrevne sikkerhedsløsninger og en førende partner for kunder på globalt plan. Med et kombineret kundeudbud og en stærk salgsstruktur kan Securitas levere højere og mere rentabel vækst end nogensinde før.
___
Medmindre andet er angivet, er alle fotografier taget fra bogen Vakt av värde af Sten Söderberg (1979). Fotograf ukendt. Hvis du ejer rettighederne, bedes du kontakte press@securitas.com.
