En svensk virksomhed til salg
En kold decemberaften i 1931 patruljerede en ung sikkerhedsvagt ved navn Erik gennem Odenses sneklædte gader i det sydlige Danmark. Med gennemblødte sko fra aftenens tunge sne fik han et glimt af en familie samlet omkring pejsen. Omringet af det stille snevejr indså Erik den pligt, han havde som vagtsom beskytter. Dette lille, men betydningsfulde, øjeblik markerede begyndelsen på Erik Philip-Sörensens livslange engagement og en rejse, der endte med at drive en hel industri fremad.
Portræt af Erik Philip-Sörensen
Erik Philip-Sörensen blev født i 1909 og er en central figur i Securitas' historie, da det var hans vision, der bragte virksomheden til live. For at opnå en sådan drøm kræves der dog mere end bare fantasi. Det kræver utrættelig indsats, innovativ tænkning og en vilje til at løbe risikoer. Selvom Securitas officielt blev grundlagt den 11. maj 1934 med det beskedne køb af kontorartikler og et kort, kan virksomhedens oprindelse spores endnu tidligere.
Som ung mand ønskede Erik først at blive skuespiller eller journalist, men hans far, der ejede en lille sikkerhedsvirksomhed, overtalte ham til at få en ordentlig erhvervsuddannelse. Efter endt uddannelse tilbragte Erik et par år som kontorassistent i en tøjbutik og som rejsende sælger i Tyskland. I 1931, 22 år gammel, begyndte han at arbejde som sikkerhedsvagt i sin fars sikkerhedsfirma i Odense.
Foto fra Erik Philip-Sörensen's tid som ung sikkerhedsvagt i Danmark
Efter nogle år som sikkerhedsvagt hørte Erik, at et vagtselskab var til salg i Helsingborg, Sverige. Ejerne var gamle, og virksomheden var på markedet til en billig pris. Erik tog sammen med sin far færgen over sundet til Sverige for at mødes med sælgeren i Helsingborg. I 1930'erne var danske virksomheder ikke særligt velkomne i Sverige. Desværre var der skepsis over for udenlandske ledere af svenske virksomheder indtil 1960'erne. Heldigvis var sælgeren åbensindet og så ingen problemer i, at en dansker etablerede sig i Sverige.
En dansker i Sverige
Erik rejste til Helsingborg for formelt at overtage Hälsingborgs Nattvakt, virksomheden der skulle blive til Securitas. Den officielle registrering fandt sted den 11. maj 1934.
Ved den første generalforsamling i Hälsingborgs Nattvakt blev det besluttet, at Erik skulle indtage rollen som administrerende direktør med en månedsløn på 250 kroner. Interessant nok modtog hele arbejdsstyrken – Erik og tre vagter – samme løn. Han lejede et lille kontor i en bygning med udsigt over havnen, købte et bykort og tilbragte sine første dage på cykel gennem Helsingborgs gader, hvor han bankede på døre og spurgte, om virksomheder havde brug for vagttjenester. Fremtiden så lys ud!
Efterhånden indså Erik, at han havde været overmodig. Kunderne bed ikke på, og for at forhindre virksomheden i at gå konkurs blev alle lønninger reduceret til 220 kroner om måneden. Desuden begyndte rygter om danskeres egnethed til at vogte svenske ejendomme at sprede sig. Den store depression hæmmede stadig økonomien, hvilket rejste spørgsmål om udlændinge, der tog svenske job. Derudover var Eriks svensk endnu ikke i topform, hvilke førte til akavede situationer. En gang refererede han til en generalkonsul som en direktør, hvilket var en stor fejl i en tid, hvor titler havde stor betydning.
På trods af en langsom start blev virksomhedens første kontrakt underskrevet den 15. maj. For en månedlig pris på 9,44 kroner indgik Erik en aftale om at levere overvågningstjenester til en stor villa i Helsingborg ejet af Åke G. Hedbrandh, direktør for en lokal undertøjsfabrik. Flere kontrakter fulgte, langsomt men sikkert, og virksomheden begyndte at få momentum.
Den første kontrakt, der stadig hænger på Helsingborg-kontoret den dag i dag.
En stor succes
I 1935 begyndte tingene at vende til det bedre. Med et succesfuldt første regnskabsår som motivation ønskede Erik at udvide virksomheden. Efter at være kommet tilbage fra Halmstad, nord for Helsingborg, gav Eriks far Erik et værdifuldt tip: tilsyneladende var der ingen konkurrence i Halmstad. At åbne en sikkerhedsvirksomhed der var en lavthængende frugt.
Med sin fars råd og takket være et fremragende samarbejde med politiet blev satsningen en øjeblikkelig succes. To fuldtids sikkerhedsvagter og en reserve blev ansat. Kort efter succesen i Halmstad kunne kontorchefen for Hälsingborgs Nattvakt præsentere bestyrelsen for en portefølje med månedlige indtægter på 829,49 kroner.
Erik var blevet en erfaren sælger, og optegnelser viser, at han i den sidste uge af marts 1935 lavede mere end 60 kundebesøg. På én dag alene viser optegnelserne 16 kundebesøg. "Kan afgive tilbud", "Kan vende tilbage" og "Skal vente 14 dage på en beslutning" læses noterne.
I en særlig hård periode i 1935, hvor virksomhedens bankkonto kun havde 6 kroner, stod Erik over for et kritisk øjeblik, der krævede intet mindre end et mirakel. Fast besluttet på at vende skuden tog han fat på, hvad han betragtede som sin karrieres mest betydningsfulde salgssucces. Erik henvendte sig til Sigurd Ekman, administrerende direktør for en stor sukkerfabrik. Til sin overraskelse sikrede Erik en overvågningskontrakt til en værdi af 600 kroner om måneden. Fra denne kundegevinst begyndte tingene at tage fart, da han kunne fortælle andre virksomheder, at sukkerfabrikken havde accepteret hans firmas tjenester. Sukkerfabrikken havde betydelig indflydelse i det sydlige Sverige, hvilket førte til to nye store kunder; en strømpefabrik og en tekstilfabrik.
Ved et virksomhedsmøde den 1. juni 1935 blev navnet på moderselskabet ændret til Förenade Svenska Vakt, et navn det ville beholde i over 35 år, indtil det blev en del af Securitas.
Smartere måder at arbejde på
Jo flere kunder Erik kunne betjene inden for et koncentreret område, jo bedre og mere omkostningseffektivt kunne vagttjenesterne udføres. Ved at drive en lille virksomhed måtte Erik konstant finde måder at arbejde smartere på. Rationalisering for at forbedre vagternes arbejdsforhold var vigtigt, men Erik havde også brug for at øge overskuddet. Over tid blev den strategiske udfordring med ruter og tid noget, som Erik brugte meget tid på at forfine.
En anden vigtig opfindelse var nøgletræksystemet. Dette system involverede at hænge nøgler på strategiske steder inden for kundens lokaler, som vagten trak gennem sit patruljeur, hvilket registrerede tilstedeværelsen og tidspunktet for besøget. Oprindeligt var det en tysk opfindelse, men Erik brugte og forbedrede det i vid udstrækning. I begyndelsen af det 20. århundrede måtte vagter bære tunge tasker med nøgler, og at miste dem kunne føre til tab af værdifulde værdier. Takket være nøgletræksystemet behøvede vagterne ikke at bære tunge nøglebundter, og kunderne kunne være sikre på, at deres lokaler var sikre.
Specialiseret sikkerhed startede med sukker
For at administrere strømpefabrikken og tekstilfabrikken, hans to nye store kunder, ønskede Erik Philip-Sörensen at øge tilstedeværelsen i byen Malmö. I 1935 sad Erik over for sergentmajor Jacobsson og forhandlede om overtagelsen af Malmö Nattvakt. På bordet mellem dem lå Jacobssons to pistoler, et tydeligt signal om Jacobssons forhandlingsstil. Luften var ladet med spænding. På trods af Eriks åbenlyse ubehag nægtede Jacobsson at fjerne pistolerne. På et tidspunkt, fortælles det, affyrede Jacobsson et skud i væggen for at demonstrere, hvem der havde overhånden.
På grund af den uforudsigelige Jacobsson blev overtagelsen ikke realiseret. Erik måtte vente til 1973 for at erhverve Malmö Nattvakt AB – angiveligt uden at skud blev affyret. For at løse sine presserende rekrutteringsbehov ansatte Erik en vagt, der skulle cykle mellem de to lokationer og beskytte deres lokaler. Dette markerede begyndelsen på, hvad der ville blive en af de største divisioner i Securitas og signalerede starten på en æra med hurtig ekspansion.
Virksomheden havde nu fire sukkerfabrikker som kunder. For at kunne levere værdifuld sikkerhed blev en ny kategori af vagter introduceret: specialiserede vagter. I en tidlig udgave af medarbejdermagasinet Väktaren blev vagt og "sukkerspecialist" Gustav Steimer fejret for sin eksemplariske præstation i at bevogte sukkerfabrikken i den lille landsby Arlöv.
Udsendelsen af sukkerspecialister markerede første gang i Securitas' historie, at specialiserede vagter, trænet til at beskytte specifikke steder eller sektorer, blev introduceret. Evnen til at tilpasse sikkerhedstjenester til de forskellige industriers specifikke behov er lige så relevant i dag. I begyndelsen af 2024 introducerede Securitas en træning af 10.000 vagter til at blive certificerede datacenter sikkerhedsprofessionelle, med evnen til at håndtere datacentres forskellige sikkerhedsudfordringer med effektivitet og ekspertise.
Konkurrence fra små virksomheder
I 1940'erne begyndte små virksomheder, ofte drevet af en eller to vagter, at blive seriøse konkurrenter til de større virksomheder i sikkerhedsindustrien. Årsrapporten fra 1940 beskrev tendensen som "disse virksomheder har aggressivt forfulgt vores kundebase; dog har vores division endnu ikke direkte konfronteret denne konkurrent, på trods af deres tilbud om at levere sikkerhedstjenester til det halve af vores priser."
Prisdumping – betydeligt underbud af priser for at vinde markedsandele – blev stadig mere almindeligt. De små virksomheders strategi var ikke kun at konkurrere med lavere priser; de arbejdede også med det formål at blive opkøbt af større enheder i branchen. Større virksomheder, såsom Eriks, forsøgte at opretholde sikkerhedsindustriens integritet og omdømme ved at opkøbe disse mindre aktører, og dermed forhindre potentielle skader på industrien. Til sidst begyndte de små virksomheder at udgøre en reel trussel, men Eriks slanke profitmarginer tillod ikke konkurrence med disse små virksomheder på pris. På trods af en betydelig omsætningsvækst i 1940 blev overskuddet kun til 500 kroner pr. måned.
Indtagelsen af vestkysten
År med uafbrudt arbejde havde slidt Erik ned. Da hans mor døde, tjekkede Erik ind på et sanatorium for at hvile sig. Timingen var ikke perfekt, da forhandlinger om at erhverve den store sikkerhedsvirksomhed Städernas Vakt allerede var begyndt. Men Erik havde et hemmeligt våben. Ved hans side havde han Karin Persson, hans betroede sekretær. Mens Erik genopladede sine batterier, blev alle forhandlinger håndteret af hende. Forhandlingerne var komplekse, men takket være Karins evner lykkedes det Förenade Svenska Vakt at erhverve Städernas Vakt i 1959, og fundamentet blev lagt for, hvad der til sidst ville blive til Securitas.
Tilbage i fuld sving senere samme år opfyldte Erik en en gammel ambition ved at købe Göteborgs førende sikkerhedsfirma, Göteborgs Nattvakt och Garanti, som straks blev omdøbt til West Swedish Guard. Det ville tage et par år mere at erhverve den næste store konkurrent, hvilket yderligere styrkede Securitas' fundament.
... og østkysten
Herman Zetterberg var Sveriges justitsminister mellem 1945 og 1957. Gennem ægteskab ejede Herman virksomheden Svensk Nattvakt, som var det dominerende sikkerhedsfirma i Stockholm. Med den virksomhed ville Erik opnå en nationalt stærk markedsposition. Derfor indledte Erik forhandlinger om at købe virksomheden, men den var alt for dyr. Han vendte sig til en gruppe forsikringsselskaber for økonomisk hjælp, og på grund af Eriks gode omdømme lykkedes det ham at låne 4 millioner kroner. Han deponerede pengene på sin egen konto.
"Alt ser godt ud," sagde Herman, da forhandlingerne var overstået. "Vis mig nu pengene". Til Hermans overraskelse tog Erik sin checkhæfte frem og skrev en check på fire millioner. Herman gav den ledsagende bankmand et overrasket blik. Bankmanden nikkede bekræftende, og Herman tog sin notesbog frem og skrev "fire millioner modtaget som betaling...". Erik måtte forsigtigt minde Herman om at give ham aktierne.
Herman Zetterberg og Erik Philip-Sörensen giver hinanden hånden på, hvad der dengang var den største erhvervelse inden for sikkerhedstjenester i svensk historie
I de tidlige år var opkøb en væsentlig del af vækststrategien, og det har været vedvarende gennem historien. I 90 år har opkøb hjulpet Securitas med at udvide sit marked, skabe synergier og få adgang til nyt talent. Så sent som ved Capital Market Day i marts 2024 fremhævede CFO Andreas Lindback, at opkøb forbliver en afgørende del af Securitas' fremtidige strategi.
Et adfærdskodeks for vagter
En kold forårsdag i maj 1955 fandt den første Officers' Day nogensinde sted i Malmö, Sverige. Ceremonien begyndte med, at Malmøs borgmester tændte tre lys ved alteret i S:t Petri Kirke. Et lys for hver af værdierne Ærlighed, Vagtsomhed og Hjælpsomhed. Da ceremonien var overstået, gik vagterne, ledsaget af et marchorkester, over til biografen Alcazar, hvor filmen The Officer havde premiere.
Innovative måder at øge vagternes selvværd og solidaritet var noget, Securitas' grundlægger, Erik Philip-Sörensen, prioriterede. Officers' Day var et værdsat initiativ, der hjalp med at skabe holdånd. Det ville blive fulgt af de meget større Officers' Assemblies, hvoraf det første blev afholdt i Brunnsvik, Sverige, i 1958.
Brunnsvik, 6. maj 1958. Erik Philip-Sörensen flankeret af Securitas-biograf Sten Söderberg og stiftsassistent Nils-Hugo Ahlstedt
Etiske standarder på papir
I begyndelsen af 1958 henvendte en gruppe vagter sig til Erik med en anmodning om, at noget blev gjort for at beskytte professionen og sikre dens integritet. Årsagen til bekymringen var en hændelse, hvor en vagt ikke levede op til sit ansvar og til sidst endte i fængsel.
Securitas overlevede tilbageslaget, og kunden, selvom han ikke var tilfreds, forstod, at menneskelige fejl kan forekomme. Men for vagterne var hændelsen en katastrofe. De havde brug for forsikring om, at noget lignende ikke skete igen. Erik delte vagternes bekymring og handlede hurtigt. Han konsulterede Nils-Hugo Ahlstedt, kaldet "industripræsten", der fungerede som rådgiver om etiske praksisser og havde hjulpet andre voksende virksomheder i Sverige med at udvikle etiske rammer.
I maj 1958 samledes 53 vagter i Brunnsvik, midt i Sverige, for at udvikle en adfærdskodeks for vagter. Efter et par intense arbejdsdage sammen med industripræsten blev det første adfærdskodeks for vagter, bestående af tyve punkter, udarbejdet og underskrevet af de tilstedeværende vagter. Adfærdskodekset blev derefter, sammen med Eriks personlige kommentarer, udgivet som en bog. De tyve punkter blev også trykt på et lille, lamineret kort, som vagterne kunne have i en pung eller lomme. Nøglepunkterne omfattede:
- Vagter har en tavshedspligt for at beskytte sig selv, sikkerhedsfirmaet og kunden.
- Vagtkorpset er et uniformeret korps, hvor alle er ansvarlige for alle – kritik af en enkelt vagts adfærd afspejler sig på alle vagter.
- Vagter opretholder korpsets ære. De høje krav og det store ansvar er deres professionelle stolthed.
- Vagter betragter enhver tilegnelse som tyveri.
- Pligten til at rapportere er ubetinget.
- En vagt må ikke blive afhængig af dem, han/hun overvåger.
- Irettesættelser må ikke være nedværdigende eller fornærmende for overtræderen.
At tage det et skridt videre
For Erik var det af allerstørste vigtighed, at diskussionerne om adfærdskodekset ikke stoppede med de tyve punkter i bogen. Han understregede vigtigheden af at fortsætte arbejdet med normer, idet han anerkendte det som en aktivitet, der aldrig er færdig. Erik ønskede også at overføre så meget ansvar som muligt til vagterne selv. Han kom også på en idé om, hvordan det kunne ske: Officers' Assembly.
To år efter mødet i Brunnsvik blev den første Officers' Assembly med valgte repræsentanter afholdt. Erik kunne lide at referere til forsamlingen som Officers' Parliament, og han foreslog dannelsen af et "Officers’ National Council." Forsamlingen valgte ti vagter til at lede initiativet. De valgte vagter modtog specialtræning som f.eks. diskussionsledere ved et fjorten dages ophold på Mallorca, Spanien.
Mod og en sans for humor
Seksten år efter adfærdskodekset for vagter blev udgivet, blev Erik i et interview spurgt, hvad den vigtigste kvalitet ved en god vagt er. Han svarede, at en god vagt altid lever efter værdierne ærlighed, vagtsomhed og hjælpsomhed. I slutningen af interviewet afslørede Erik, hvad de vigtigste kvaliteter derefter er: mod og en sans for humor.
Ved udgangen af 1970'erne blev der afholdt i alt ti Officers' Meetings hver andet år. I sin jule- og nytårshilsen i medarbejdermagasinet Väktaren i 1966 skrev Erik: "Den fjerde Officers' Assembly i Rättvik blev afholdt i maj, og normbevægelsen er virkelig blevet stærk inden for Securitas virksomhederne, hvilket fremgår af den rekordstore interesse for Officers' Assemblies. For mig personligt er udviklingen af normbevægelsen en kilde til den største glæde."
At leve og arbejde i henhold til værdier og formål har haft en dybtgående positiv indvirkning på kunderne og verden som helhed. Ledere, der indtager Securitas' tidløse værdier, har formet kulturen og opretholdt en forpligtelse til excellence fra 1934 til i dag. Ved også at fokusere på kontinuerlig forbedring og innovation vil Securitas kunne imødekomme de skiftende behov hos vores kunder og det bredere sikkerhedslandskab.
___
Billedet af den første kontrakt er privat. Alle andre billeder er fra bogen Vakt av värde af Sten Söderberg (1979). Fotografer ukendte. Hvis du ejer rettighederne, bedes du kontakte press@securitas.com.
