Vil du vide mere om vores CSR projekter?
Udfyld dit telefonnummer og vi kontakter dig for en snak om vores arbejde med CSR.
Vi har som en af Danmarks største sikkerhedsleverandører et ansvar for at skabe tryghed – ikke bare hos vores kunder, men også i samfundet som helhed. Det gør vi gennem vores CSR-projekt, mentorprogrammet Go-For-It. Her er vores mål, at få flere udsatte unge i job.
Vores mentorprogram Go-For-It er et tilbud til kommunerne, der kan indgå et samarbejde med Securitas om svære aktiveringssager blandt unge under 30 år. Det kan være arbejdsløse unge med en baggrund i kriminalitet, som kommunen har svært ved at trænge igennem til, eller unge med psykiske problemer, der har brug for flere ressourcer, end kommunen kan afsætte.
Når kommunen overleverer sagen til Securitas, arbejder vores mentorer målrettet med de unge mennesker, så de kan komme i arbejde i et tempo, der passer til dem.
Go-For-It har kørt siden 2012, og ca. 100 unge er i kontakt med projektet hvert år.
Securitas' mission er at gøre verden til et tryggere sted. Hvis vi kan flytte mennesker fra kanten af samfundet ind på arbejdsmarkedet, har vi gjort en positiv forskel - både for de unge og for samfundet.
Vores erfaring er, at mange af de mennesker, der skaber utryghed i vores samfund, selv mangler tryghed og stabilitet i deres eget liv. Det kan de få med Go-For-It, hvor det endelige mål er at få dem i fast arbejde, så de kan forsørge sig selv. Det faste arbejde giver dem selvtillid og fjerner samtidig fristelsen ved kriminalitet.
Vores arbejde med de unge gør en reel forskel. Når de unge kommer i job, gavner det både dem selv og samfundet.
af de unge finder vi en praktikplads til.
af de unge gennemfører ca. 4 ugers praktikforløb.
fortsætter med job eller uddannelse efter praktik.
af de unge er stadig i job efter 1 år.
Vi kan ikke selv ansætte mennesker med plettede straffeattester, men vi kan hjælpe dem med at finde jobs andre steder.
I 2012 havde vi vagter på en del forskellige bygge- og restaureringsprojekter. Vi havde derfor kontakt til potentielle arbejdpladser. Her så vi et potentiale: Hvis vi kunne få unge på kanten af samfundet ansat på projekterne, vil de være med til at opbygge i stedet for ødelægge. Siden dengang er flere typer arbejdspladser kommet til projektet.
Vi har flere kollegaer, som kommer fra Go-For-It. En af dem er Katja.
Katja har en autisme-diagnose og frygtede, at hun skulle på førtidspension før hun blev 30 år. Frygten blev heldigvis aldrig til virkelighed, for i dag arbejder hun i Securitas igennem vores mentorprogram.
Læs artiklen om Katja
Vi oplever stor succes med at få udsatte unge i job gennem Go For It. Det skyldes, at vores mentorprogram udmærker sig på nogle afgørende punkter:
1. Tæt kontakt og opfølgning
Vores mentorer holder sig løbende i tæt kontakt med de unge. Alle forløb starter med samtaler og forventningsafstemning, hvorefter vores mentorer følger den unge tæt. De er fx med til jobsamtaler, hjælper med at blive arbejdsklar, arrangerer transport til arbejdet for dem eller henter dem om morgenen de første arbejdsdage. Desuden holder vores mentorer tæt kontakt med arbejdspladsen og følger op på, at den unge lever op til forventningerne.
2. Gode forbindelser til erhvervslivet
Vores mentorer har god kontakt til arbejdspladser, der har ressourcerne og ønskerne om at give udsatte unge en chance til. Det betyder, at vi let og hurtigt kan skaffe jobsamtaler til de fleste unge og som regel indenfor et område, der interesserer dem. Det gør en stor forskel for de unge, at de i starten af forløbet oplever en hurtig positiv udvikling.
3. Dygtige mentorer
Vores mentorer har mange års erfaring med at arbejde med udsatte unge. Derfor kan de både håndtere dem, der har brug for klare linjer og disciplin, og dem der har brug for lidt ekstra plads. Det betyder, at de møder de unge i øjenhøjde, hvilket er afgørende for et succesfuldt forløb.