Skip to main content

Ny administrerende direktør til Securitas

Claus Fibiger tiltræder pr. dags dato som administrerende direktør hos Securitas Danmark. Han bliver dermed personen, der skal lede sikkerhedsleverandørens +1350 medarbejdere videre på deres strategiske rejse mod at blive Danmarks største leverandør af sikkerhedsløsninger.

Udgivet
01 marts 2022 07:00

Claus Fibiger kommer med lang erfaring fra lignende servicevirksomheder, bl.a. som administrerende direktør for teknikvirksomheden Lindpro og kommerciel direktør hos Coor. Senest kommer han fra en stilling som administrerende direktør hos Team Olivia. Hos Lindpro har Claus Fibiger været foregangsmand på kommercielle og kundevendte omlægninger af organisationen, og hans stærke fokus på forståelsen af markedet og kundernes behov kommer til at skinne igennem i hans nye stilling hos Securitas. 

Claus tiltræder hos Securitas midt i en ambitiøs vækstrejse. I 2021 opkøbte Securitas virksomheden Dansk Brandteknik og tilføjede dermed over 70 års ekspertise og næsten 43 medarbejdere med kompetencer indenfor brandsikring. Desuden blev det i december 2021 offentliggjort, at Securitas AB har indgået aftale om opkøb af Stanley Security globalt.

”Securitas er en solid og stærk virksomhed, der står et spændende sted, hvor vi i de seneste år netop har vist, hvor relevant og vigtig kombinationen af fysisk og teknisk sikkerhed er i en hverdag, hvor epidemier også er blevet en del af trusselsbilledet. Nu skal vi fokusere på at udvikle forretningen og forsætte med at levere den samme klare relevans på nye områder” siger Claus Fibiger, og forsætter:

”Samtidig skal jeg sikre, at den udvikling sker på en måde, hvor vi holder fast i Securitas’ strategi – at være drevet af data, sætte kunden i centrum og have medarbejderen i fokus – og forsat skaber en mangfoldig arbejdsplads, så vi sammen leverer et stykke arbejde, vi alle kan være stolte af.”

Beklager, www.securitas.dk understøtter ikke Internet Explorer. For at bruge vores hjemmeside, så prøv at bruge en nyere browser som Chrome, Safari, Firefox eller Edge.