Skip to main content

Hvad kan en vagt hjælpe med?

En vagt kan hjælpe dig med en bred vifte af opgaver inden for sikkerhed, såsom forebyggelse af tyveri, udføre adgangskontrol, tilse videoovervågning, udføre daglige tilsyn og meget mere. Men hvilken type vagt skal du vælge? Læs blogindlæg

Udgivet
14 oktober 2020 16:23

Hvilken slags vagt kan hjælpe med hvad?

Hvilken vagt passer til din virksomhed? Patruljevagt, sikkerhedsvagt, strøgvagt, butiksvagt, butiksdetektiv eller centervagt. Der er mange flotte titler, men hvilken slags vagt kan hjælpe dig med hvad.

En sikkerhedsvagt er ikke bare store muskler og en flot uniform. Det er et menneske, som både kan vise empati, nærvær og handlekraft i små og store situationer. Alle vores vagter får kurser i førstehjælp og brug af hjertestarter hvert andet år, så du kan føle dig tryg med en vagt i nærheden. Du kan bl.a. få hjælp til adgangskontrol, monitorering af videoovervågning og daglige tilsyn af dine bygninger.

En patruljevagt holder øjne og ører åbne døgnet rundt, også mens du sover trygt i din seng. Vores patruljevagter kan besøge din virksomhed flere gange hvert døgn og reagerer hurtigt, hvis din alarm går. De lægger mærke til de små detaljer og tjekker, at døre og vinduer ikke står åbne, at lyset er slukket og alarmen er korrekt tilkoblet.

En strøgvagt er med til at skabe tryghed i gadebilledet ved at være synlig på dit lokale butiksstrøg og gågade. Vores vagter kender byen og ved præcis hvem og hvad, de skal holde øje med. Så dine kunder kan roligt shoppe videre, vi er på stedet, hvis der skulle ske noget. Flere butikker har det, vi kalder en overfaldsalarm, som er en knap, de kan trykke på, hvis der skulle ske noget i deres butik. Så hvis du får ubudne gæster, er vores vagter hurtigt på pletten.

En butiksvagt sørger for, at dine medarbejdere føler sig trygge og viser tyven, at der er gjort noget ud af sikkerheden i din butik. Det kan være svært for dig at betjene kunder og holde øje med tyve samtidig. Derfor kan en butiksvagt være en god løsning, da vagten kan tilbageholde tyven, indtil politiet kommer, så du ikke behøver at få svedige håndflader ved tanken om at konfrontere tyven. Vores butiksvagter kan også hjælpe personalet ved fx at rydde ud i tomme prøverum. Det er nemlig også med til at mindske risikoen for tyveri, hvis prøverummene er tomme, og der er orden på butikkens varer.

Vil du gerne fange tyven på fersk gerning og mindske risikoen for fremtidigt tyveri, så skal du bruge en civilklædt butiksdetektiv. Alle vores butiksdetektiver er trænet i at observere særlig adfærd og handlinger, der kendetegner en butikstyv. Så dine medarbejdere kan roligt fokusere på kunderne, mens vi holder øje med mistænkelig adfærd.

En centervagt har et stort servicegen og er glad for at tale med de besøgende i dit center. Vores centervagt kan hjælpe dig med fx at betjene receptionen, monitorere videoovervågningen, åbne og lukke centeret, håndtere skiltning ved vådt gulv, modtagelse af leverandører og håndværkere udenfor eller indenfor åbningstiden. Skulle et barn blive væk, eller skulle der opstå en ubehagelig situation i centeret, er vores centervagter klar til at håndtere situationen professionelt og med stor empati.

 


Og vidste du, at vi også har receptionister?

Nu er det jo ikke kun vagter, der er en del af Securitas. Det er vores receptionister og receptionistvikarer bestemt også. Skal du bruge en receptionsvikar til afløsning ved ferie eller sygdom? Vil du gerne have en fast receptionist? Eller måske bare nogen til at tage telefonen, når din reception lukker?

Du kan roligt slippe tøjlerne, for vores receptionister bliver en stor drivkraft i din reception. Du slipper for rekruttering, oplæring, koordinering ved ferie og sygdom, for det klarer vi.

En receptionist har altid sikkerheden for øje, og alle vores receptionister er klædt på med kursus i service, kommunikation, førstehjælp og betjening af hjertestarter. Så du kan føle dig tryg med en erfaren, servicemindet og smilende receptionist som frontfigur for din virksomhed.

Nu blev du lidt klogere på typen af vagter og receptionister, hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte vores salgsafdeling på +45 7226 8310.

Ja tak, jeg vil gerne have en uforpligtende samtale om sikkerhed til min virksomhed

Tak for din interesse i at arbejde hos Securitas. Vi leder altid efter kvalificerede kollegaer. Du kan læse mere om ledige stillingere og kontakte vores HR-afdeling direkte via kontaktformular her: https://www.securitas.dk/karriere/

Dine personlige data behandles i overensstemmelse med vores privatlivspolitik. Klik her for at læse vores privatlivspolitik. Ved at indsende formularen giver du dit samtykke til vores behandling og vores overførsel af dine personlige data til Securitas-enheder, der er placeret uden for EU / EØS, i overensstemmelse med vores privatlivspolitik.

Beklager, www.securitas.dk understøtter ikke Internet Explorer. For at bruge vores hjemmeside, så prøv at bruge en nyere browser som Chrome, Safari, Firefox eller Edge.