Skip to main content

    Videoovervågning: Spar på CO₂ og strøm

    Mange virksomheder er mere og mere bevidste om deres strømforbrug og -udledninger, uanset størrelser. Men de færreste overvejer, at der faktisk også er mulighed for at spare noget ved at gennemgå sin sikkerhedsløsning.

    Videocamera outdoors

    I denne artikel vil vi udforske, hvordan virksomheder kan bruge videoovervågning som en del af deres sikkerhedsløsning. Først vil vi se på, hvilke virksomheder, der kan gavne af videoovervågning, og dernæst vil vi se på to potentielle besparelser, man kan gøre, hvis man tænker videoovervågningen ind i sin sikkerhedsløsning, nemlig besparelser på CO₂ og strøm.

    Hvordan gavner videoovervågning mindre virksomheder?

    Mindre virksomheder med et fastsat sikringskrav fra forsikringens side vil som regel have fokus på alarmsystemet, når de planlægger deres sikkerhedsløsning. Videoovervågning og de mulige besparelser forbundet med det bliver ikke nødvendigvis tænkt ind i første omgang.

    Men det kan give god mening, især i virksomheder, hvor man ønsker at undgå ærgerlige udgifter til fejlkørsler. I de tilfælde kan videoovervågning nemlig bruges til at verificere alarmen, så vores kontrolcentral gennem overvågningskameraerne kan undersøge, om alarmen er gået ved en fejl eller ej, før de sender en patruljevagt ud.

    Hvordan gavner videoovervågning større virksomheder?

    For større virksomheder oplever vi i øjeblikket et stigende fokus på at kombinere videoovervågning med adgangskontrol. Det er en løsning, der ikke blot sikrer adgangen til virksomhederne, men samtidig giver mulighed for at dokumentere hvem, der kommer og går - noget der også fylder i lovgivningen.

    Videoovervågning kombineret med adgangskontrol vil ofte supplere det alarmsystem, der er nødvendigt for at leve op til forsikringens krav, bedre kendt som et sikringsniveau. Her kan videoovervågningen supplere alarmsystemet ved at verificere eventuelle alarmer.

    Spar på CO₂ med videoovervågning

    En af de helt store fordele ved videoovervågning er altså, at man kan verificere sine alarmer – det vil sige, at vores kontrolcentral har mulighed for at undersøge, om der faktisk er ubudne gæster på vej ind i virksomheden, eller om der blot er tale om rengøringspersonale eller små dyr, der får aktiveret en sensor.

    For de fleste kunder er det en ærgerlig udgift at betale for en patruljeudrykning, hvis der blot er tale om en fejl, og der kan være reelle besparelser at hente i at nedbringe antallet af udrykninger ved at verificere alarmen først.

    Men det er ikke alt. Nedbringer I antallet af udrykninger, falder CO₂ udledningen fra sikkerhedsløsningen også helt naturligt. For nogle virksomheder vil effekten ikke være så stor – enten ligger de i et område, hvor vores patruljevagter alligevel kører jævnligt, eller også ligger de i et af de områder, hvor vi kører i elbiler. Men for nogle virksomheder kan der faktisk være tale om en markant nedbringelse.

    Kundecase: Fjernrundering og videoovervågning

    Dette var tilfældet for en større logistik-kunde. Kundens bygning lå afsides, så vores patruljevagter skulle køre et godt stykke for at komme forbi. Kunden havde i en periode faste runderinger af vores patruljevagter, hvor vores vagter på aftalte tidspunkter gik rundt i og omkring bygningen for at kontrollere, at alt så ud, som det skulle, inden de forlod stedet igen.

    Men vi foreslog kunden at udskifte patruljevagtens fysiske rundering med videoovervågning og fjernrundering fra vores kontrolcentral i stedet. På kontrolcentralen kunne vores operatører via videoovervågningen ”gå” hele virksomheden igennem og på den måde opretholde det høje sikkerhedsniveau – og samtidig spare på CO₂ udledningen.

    Læs også mere om, hvordan vi i Securitas selv arbejder for at nedbringe udledningen fra vores patruljebiler.

    (Form pladsholder mobil)

    Spar strøm med videoovervågning

    Nu tænker du måske, at I er godt kørende i jeres virksomhed, fordi I allerede har videoovervågning installeret. Og det er I også. Men er jeres videoovervågning af ældre dato, kan der være strømbesparelser ved at udskifte overvågningen med nyere komponenter:

    • Opdatering til moderne udstyr: Udskiftning af ældre, energitunge overvågningskameraer med nyere, energieffektiv videoovervågning kan føre til betydelige besparelser på strømregningen.
    • Skift til cloud-baserede løsninger: Ved at flytte videoovervågning fra lokale servere til cloud-baserede løsninger kan I yderligere mindske strømforbruget og behovet for at vedligeholdet et nedkølet serverrum.

    Besparelserne ved videoovervågning, kort fortalt

    Der er mange besparelser at hente ved at tænke videoovervågning ind i din sikkerhedsløsning. De primære er:

    • Spar på CO₂ udledningen ved at bruge videoovervågning til fjernrundering i stedet for fysiske patruljevagter.
    • Spar på strømmen ved at opdatere gammelt videoovervågningsudstyr til nyere modeller.
    • Spar på både CO₂ og udgifterne ved at bruge videoovervågning til at verificere din alarm, så vi kun sender en patruljevagt, når der er brug for det.
    Beklager, www.securitas.dk understøtter ikke Internet Explorer. For at bruge vores hjemmeside, så prøv at bruge en nyere browser som Chrome, Safari, Firefox eller Edge.