1. Hav en brandsikkerhedspolitik
På et stort lager udgør flere ting en brandrisiko. Opbevar alle lagervarer korrekt. Uden den rigtige sikkerhedsafstand og håndtering kan ild sprede sig og hurtigt blive umulig at kontrollere. Truckopladning skal ske på et særskilt sted med god ventilation. Sørg for at have en politik for dette, og at personalet ved, hvad der gælder.
Flere tips til øget brandsikkerhed på dit lager kan findes her
2. Opbevar brandslukkere, brandtæpper og hjertestartere, så de er lettilgængelige
Det rigtige udstyr i lokalet redder liv. Kontrollér, at du har en eller flere fungerende brandslukkere i lokalerne, og supplér med brandtæpper og en hjertestarter, hvis de ikke allerede er tilgængelige. Det er et lovkrav, at slukningsudstyr, førstehjælpsmaterialer og evakueringsplaner er tilgængelige. Slukningsudstyr skal desuden placeres, så det altid er tilgængeligt inden for en afstand på 30 meter. Sørg også for, at dine medarbejdere ved, hvor tingene befinder sig og kan bruge dem.
Flere tips til øget brandsikkerhed på dit lager kan findes her .
3. Opsæt en evakueringsplan og flugtvejsplan på lageret
Sørg for en tydelig evakueringsplan og flugtvejsplan og skilte på vægge og i lofter, som klart viser alle flugtveje. På den måde ved både besøgende og medarbejdere, hvordan de kommer ud, hvis lokalet skal evakueres.4.
4. Påsatte brande er et udbredt problem
Sørg for at spænde ben for dem, der leger med ilden. Hvordan ser der ud omkring lageret? Påsatte brande er desværre et udbredt fænomen. Placér fx ikke overskydende europapaller tæt på husfacaden. Alle letantændelige materialer skal placeres mindst fem meter fra væggen.
5. Sikring af lager med alarmsystemer og overvågningskameraer
Alarmsystemer fås i forskellige former og til forskellige priser, men det er vigtigt at finde den bedste alarm til netop jer. Tyverialarmer afskrækker indbrudstyve, allerede inden de slår til. Især i kombination med klistermærker, der viser, at lokalet er udstyret med en tyverialarm.
Forsikringsselskabet fastsætter et bestemt sikringsniveau for din virksomhed, og det kan stille krav til jeres tyverialarm.
Overvågningskameraer, både udendørs og indendørs, øger trygheden og kan afværge indbrudstyve og hærværk. Du kan følge med i overvågningen fra app eller computer, så du behøver ikke bekymre dig over, hvad der sker på lageret, når du er gået hjem. Desuden kan vores kontrolcentral i tilfælde af alarm hurtigt identificere, hvorfor tyverialarmen er gået og reagere derefter.
6. Opdatér til adgangskort – aldrig mere nøgler og koder på afveje
Udskift gamle låse til et nyt system med adgangskort. Kortene er enkle at deaktivere, hvis de bliver væk, så du ikke behøver bekymre dig om risikoen ved, at nøgler eller koder skulle forsvinde. Et nyt adgangssystem kræver en vis investering. Men jo flere personer, der færdes i lokalerne, desto mere vokser risikoen også for, at nøgler og koder ender hvor de ikke skal. Med andre ord kan systemet betale sig i længden.
7. Montér hegn rundt om lageret
Monter et hegn, hvis du har et større lager. Et hegn med port og kameraovervågning ses tydeligt udefra og øger trygheden hos både dig og dine medarbejdere. Tænk på, at parkeringen bør placeres mindst 1-2 meter fra hegnet. Det forhindrer, at tyve klatrer op på biltage for at komme ind på området.
8. Når du beslutter dig for en sikkerhedsløsning, så husk at inkludere omkostningerne ved en ulykke
Sikkerhedsarbejde kan virke dyrt og besværligt, men tænk over, hvor høj prisen kan blive, hvis uheldet er ude. Gennemse sikkerheden, inden der sker noget – det er billigere i længden. Alle virksomheder er forskellige, så tilpas sikkerhedsløsningen til netop jeres behov.
En sikkerhedspartner, du kan stole på
Securitas er en tryg partner med omfattende viden om, hvordan du bedst beskytter din virksomhed med såvel små som store midler. Vi har også bred erfaring i at hjælpe virksomheder med sikkerhedsløsninger bygget på deres behov.
Er du interesseret i at høre, hvordan vi kan hjælpe dig og din virksomhed? Udfyld formularen på sidenr, og så kontakter vi dig.