1. Montér timere i elstikkene
Undgå brand ved at montere timere på kontorets elstik. Glemte opladningsledninger eller kaffemaskinen, som ikke blev slukket, udgør en brandrisiko. Med timere, der slukker for strømmen, kan du mindske risikoen. Timere er desuden enkle selv at montere. Sørg også for ind imellem at rense opladere og andet elektrisk udstyr, der er tilsluttet på kontoret.
2. Opbevar brandslukkere, brandtæpper og hjertestartere, så de er lettilgængelige
Sørg for, at I har det rigtige udstyr og den nødvendige sikkerhed på kontoret. Hvis der sker en ulykke, kan det rigtige udstyr redde liv. Kontrollér, at du har en eller flere fungerende brandslukkere i lokalerne, og supplér med brandtæpper og en hjertestarter, hvis de ikke allerede er tilgængelige. Sørg også for, at dine medarbejdere ved, hvor tingene befinder sig, og hvordan de skal bruges.
3. Hæng en evakueringsplan og flugtvejsplaner op på kontoret
Hvis lokalet skal evakueres, er det vigtigt for både medarbejdere og besøgende på kontoret at vide, hvad de skal gøre, og hvordan de kommer ud. Sæt en tydelig evakueringsplan og flugtvejsplan op og meget synlige skilte på vægge og i loftet, som viser, hvor nødudgangene befinder sig.
4. Tyveri sker ofte tilfældigt – skab sikkerhed ved at gøre det svært for tyven
En tilsyneladende harmløs ting som sten uden for kontorets vindue kan bruges af uvedkommende til at trænge ind i jeres lokaler. Undgå også at lade ting ligge fremme, som gør det nemt for tyven. Parkér ikke for tæt på facader eller hegn. Bilen kan bruges til at klatre op på og dermed komme ind i lokalerne.
5. Alarmsystemer og overvågningskameraer virker afskrækkende på kriminelle
Find den tyverialarm, som passer til dit kontor. Du kan få mange forskelle slags tyverialarmer til mange forskellige priser. Hav styr på, hvilke krav din virksomhedsforsikring stiller og på om du evt. har et sikringsniveau.
Tyverialarmer afskrækker desuden indbrudstyve, allerede inden de slår til. Især hvis de kombineres med klistermærker, der viser, at lokalet er udstyret med en tyverialarm, som aktiveres om aftenen og natten.
Overvågningskameraer, både udendørs og indendørs, øger også sikkerhed og tryghed og kan afværge indbrud og hærværk. Du behøver aldrig bekymre dig over, hvad der sker på kontoret, når du er gået hjem. Kameraovervågning hjælper dig desuden med at undgå unødige omkostninger ved fejlalarmer, da du hurtigt kan identificere, hvorfor alarmen er gået.
6. Glem alt om nøgler og koder på afveje – opdatér til adgangskort
Skift gamle låse ud med et nyt system med adgangskort – en god investering til kontoret. Kortene er enkle at deaktivere, hvis de bliver væk, så du ikke behøver bekymre dig om risikoen ved, at nøgler eller koder skulle forsvinde. Et nyt adgangssystem kræver en startinvestering. Men jo flere personer, der færdes i virksomheden, desto mere vokser risikoen også for, at nøgler og koder forsvinder. Altså kan systemet betale sig i længden.
7. Når du beslutter dig for en sikkerhedsløsning, så husk at inkludere omkostningerne ved en ulykke
Sikkerhedsløsninger kan nogle gange virke dyre og besværlige for den enkelte virksomhedsindehaver. Men tænk på, hvor høj prisen kan blive, hvis uheldet er ude – ikke mindst hvis der kommer mennesker til skade. Det er billigere i længden at gennemse sikkerheden, inden der sker noget. Husk at tilpasse sikkerhedsløsningen til netop dine behov – alle virksomheder er forskellige. Du kan også medtage den her på listen, og gennemgå den ind imellem. Behovene og kravene til sikkerhed ændrer sig over tid.
En sikkerhedspartner, du kan stole på
Sikkerhed er at beskytte mennesker, ejendom og data gennem forebyggende foranstaltninger. For virksomheder er sikkerhed fundamentet, der muliggør en stabil drift og beskytter mod potentielle trusler, hvilket skaber et sikkert og produktivt arbejdsmiljø.
Securitas er en tryg partner med omfattende viden om, hvordan du bedst beskytter din virksomhed med såvel små som store midler. Vi har også god erfaring i at hjælpe virksomheder med sikkerhedsløsninger tilpasset til netop jeres behov.
Er du interesseret i at høre, hvordan vi kan hjælpe dig og din virksomhed? Udfyld formularen her på siden, og så kontakter vi dig.