Virkelige trusler mod kritisk infrastruktur kræver konkrete løsninger
Kritisk infrastruktur udgør rygraden i vores samfund. Derfor er sikring af kritisk infrastruktur afgørende, da både det øvrige erhvervsliv og andre vigtige samfundsfunktioner er afhængige af stabil drift inden for bl.a. energi- og vandforsyning samt transport- og sundhedssektoren.
Samtidig er truslerne mod kritisk infrastruktur blevet langt mere komplekse. Vi oplever flere cyberangreb, øget risiko for fysisk sabotage samt naturkatastrofer og klimaforandringer, der fører til mere ekstremt vejr. Derfor står både virksomheder og leverandører over for nye og krævende sikkerhedsudfordringer.
I lyset af disse tendenser stiller EU’s CER-direktiv større krav til virksomheders robusthed og modstandsdygtighed.
Vi har samlet et udvalg af relevante sikkerhedsløsninger baseret på kravene i CER-direktivet og analyser fra Securitas’ Risk Intelligence Center om de største trusler for virksomheder i 2025. Disse løsninger er særligt relevante for virksomheder, der enten forventes at blive direkte berørt, eller som fungerer som leverandører til kritisk infrastruktur.
Risikoanalyse
Helt centralt for CER-direktivet skal virksomheder, der klassificeres som kritisk infrastruktur, regelmæssigt gennemføre risikoanalyser. Formålet er at identificere potentielle trusler og sårbarheder, så det bliver tydeligt, hvilke sikkerhedsforanstaltninger der er brug for. Samtidig skal analyserne kunne dokumenteres for at overholde compliance, og de skal være fleksible nok til at håndtere et skiftende trusselsbillede.
Udover at vi hos Securitas tilbyder gratis risikoanalyser, der hjælper jer med at leve op til disse krav, tænker vi også jeres sikkerhed helhedsorienteret. Vores eksperter gennemgår jeres nuværende sikkerhedsforanstaltninger, identificerer svagheder og udarbejder en handlingsplan, der sikrer, at jeres virksomhed forbliver modstandsdygtig over for både menneske- og naturskabte kriser.
Vi kombinerer avanceret teknologi med praktisk erfaring for at skabe skræddersyede sikkerhedsløsninger, der reducerer risici, beskytter medarbejdere og optimerer driften. Med en helhedsorienteret tilgang sikrer vi, at jeres sikkerhedsforanstaltninger lever op til alle CER-regulativets krav – så I både kan dokumentere jeres indsats og stå stærkt i enhver situation.
Intelligent overvågning af kritisk infrastruktur: Fra reaktiv til proaktiv sikkerhed
Den ændrede trusselsudvikling og de skærpede lovkrav betyder, at virksomheder i stigende grad må se på sikkerhed som en helhedsorienteret indsats. Sikkerhedsstrategier kan ikke længere begrænses til traditionelle løsninger som tyverialarmer og brandsikring alene.
Fremtidens sikringsbehov strækker sig fra cybersikkerhed til fysisk sikring samt løbende træning, planlægning og beredskabsplaner, der gør det muligt at genoprette driften ved nedbrud og forstyrrelser. For at leve op til stigende compliancekrav må sikkerhedsforanstaltningerne desuden løbende justeres i takt med nye risici.
For at imødekomme disse trusler kan man med fordel gøre brug af nutidens avancerede videoovervågningssystemer, der kan meget mere end bare at optage billeder. Fx:
- Termiske kameraer: Registrerer afvigende temperaturer, der kan indikere brand eller tekniske fejl, samt menneskelig aktivitet ved kritiske områder.
- Lydanalyse: Identificerer unormale lyde som glasbrud eller kraftige brag og kan udløse alarmer.
- Nummerpladegenkendelse: Sikrer, at kun autoriserede køretøjer får adgang til følsomme områder.
Droner er en voksende sikkerhedsrisiko mod kritisk infrastruktur
Droner udgør i stigende grad en trussel for kritisk infrastruktur, både når det gælder spionage og sabotage. De kan bruges til at indsamle følsomme data, transportere farlige genstande eller forstyrre driften af vigtige anlæg.
Sikkerhedsteams i virksomheder skal derfor lære at skelne mellem harmløse og fjendtlige droner. Det kræver tydelige procedurer og hurtige rapporteringsveje, når droner registreres i nærheden af følsomme områder.
Det forventes, at virksomheder i 2025 vil investere endnu mere i droneovervågning og modforanstaltninger, samtidigt med at europæiske regeringer sandsynligvis strammer reguleringerne på området. Med et dronedetekteringssystem, som Securitas’ Validrone, kan I hurtigt identificere potentielle trusler og gribe ind, før de når at skabe problemer.
Adgangskontrol: Dokumenteret compliance og sikkerhed for kritisk infrastruktur
Interne trusler er ikke nye, men truslen fra ideologisk motiverede medarbejdere er blevet mere kompleks. Personlige frustrationer, politiske uenigheder eller aktivistiske formål kan drive og motivere ansatte til at forvolde skade på virksomheden indefra.
Af denne grund skærper EU med CER-direktivet kravene til styring af adgangen til kritiske områder. Det skal være muligt at sikre, at kun autoriseret personale og relevante leverandører kommer ind i bestemte områder, og den adgang skal kunne dokumenteres helt ned i detaljen.
Adgangssystemerne må naturligvis ikke være en klods om benet for den daglige drift. De bør være fleksible, så de både kan håndtere permanente og midlertidige adgangsbehov. Desuden bør de leve op til høje sikkerhedsstandarder for kryptering og databeskyttelse.
Securitas tilbyder robuste og fleksible adgangskontrolsystemer, der blandt andet omfatter:
- Krypteret adgang med høj sikkerhed: Beskytter mod uautoriseret adgang og mindsker risikoen for cybertrusler.
- Tidsbegrænset adgang: Sikrer, at både personale og leverandører kun har adgang i den periode, hvor det er nødvendigt.
- Detaljeret logning: Dokumenterer nøjagtigt, hvem der har været hvor og hvornår, hvilket er et vigtigt værktøj i forhold til både compliance og audits.
Med sådanne systemer opnår I en mere effektiv adgangsstyring og en styrket dokumentation over for tilsynsmyndigheder. Det gør det lettere at håndtere audits og leve op til CER-direktivets krav.
Målrettede angreb på ledere og virksomheder intensiveres
Topledere, politiske beslutningstagere og virksomheder oplever en stigende mængde målrettede trusler, der kan spænde fra fysiske angreb og onlinechikane til spredning af misinformation.
Her bliver sociale medier og diverse internetfora ofte brugt som kanal til at dele falsk information eller til at offentliggøre private oplysninger. Derfor kan beskyttelsen af ledere, ansatte og virksomheder med fordel inkludere en kombination af fysiske sikkerhedsforanstaltninger og digital overvågning.
Her er en efterretningsdrevet sikkerhedstilgang en vigtig ressource til at beskytte det, der betyder mest. Når I træffer databaserede beslutninger og foranstaltninger, opbygger I en stærk modstandskraft over for uforudsete hændelser. Med Securitas’ Risk Intelligence får I adgang til unikke efterretninger om både globale og lokale begivenheder, der kan påvirke virksomhedens sikkerhed. Denne viden gør det muligt at forudse potentielle risici og gribe ind, før de udvikler sig til egentlige kriser.
Brandsikring og førstehjælp
CER-direktivet forpligter virksomheder til at have effektive brandsikrings- og førstehjælpssystemer, der beskytter både medarbejdere, besøgende og aktiver. Det indebærer hurtig branddetektering, effektiv håndtering af nødsituationer og adgang til pålideligt førstehjælpsudstyr, der kan begrænse skader, indtil professionel hjælp ankommer.
Hos Securitas kan vi levere alt fra røgdetektorer og automatiske brandslukningsanlæg til termiske kameraer, der hurtigt kan spore brandfare. Vi sørger også for, at arbejdspladsen er udstyret med førstehjælpsstationer, som indeholder alt nødvendigt udstyr til behandling af skader. Derudover tilbyder vi evakueringsøvelser, så både ledere og medarbejdere ved, hvordan de skal agere i en nødsituation. På den måde kan I begrænse omfanget ved eventuelle ulykker.
Helhedsorienterede sikkerhedsløsninger skaber god værdi
Fordi trusselsbilledet hele tiden ændrer sig, kan det være en fordel at samle sine sikkerhedsløsninger ét sted. Hos Securitas kan vi levere en fuldt integreret løsning, som dækker alle aspekter af virksomhedens fysiske sikkerhed.
Når I samler alt hos Securitas, får I:
- Et samlet overblik gennem én central platform til monitorering og styring af alle sikkerhedsaspekter. Det øger effektiviteten og reducerer fejl.
- Forenklet administration og mindre kompleksitet, så I kan fokusere på de forretningskritiske opgaver.
- Reducerede omkostninger og hurtigere responstider takket være integrerede processer og teknologier.
- Løbende tilpasning af sikkerheden. Vi lærer jeres virksomheds unikke behov at kende og justerer løsningerne i takt med både nye risikovurderinger og lovkrav.
Er I klar til CER?
Med Securitas ved jeres side kan I tage styringen over de nye krav og samtidig beskytte jeres virksomhed mod nutidens og fremtidens trusler.
Kontakt os i dag for en gratis evaluering af jeres sikkerhed. Ring til os på +45 7226 8310 eller skriv til salg@securitas.dk.