Securitas' analytikere var i gang med at sammenfatte en rapport om risikointelligens, da en specifik trussel fangede deres opmærksomhed. Opdagelsen satte gang i en række begivenheder, der for en af vores kunder virkelig demonstrerede, hvordan en proaktiv og efterretningsbaseret sikkerhedsstrategi kan gøre en reel forskel.
Efterretninger afslørede en umiddelbar trussel
Tilbage i 2022 arbejdede vores Risk Intelligence Center (RIC) på en rutinemæssig rapport, der handlede om forbedret situationsbevidsthed om globale begivenheder.
Rapporten – der er tilgængelig for virksomheder, der abonnerer på Securitas' Risk Intelligence service – dokumenterede en overhængende trussel mod en af vores vagtkunder; en multinational produktionsvirksomhed med en global forsyningskæde. Kunden stod til at blive et mål for protester, der havde til hensigt at forstyrre produktions- og distributionscentre og derved stoppe leveringen af letfordærvelige varer. Truslen var af potentiel drifts-, complience- og brandmæssig karakter.
Det er vigtigt at påpege, at protester er en grundlæggende juridisk og menneskelig ret i de fleste lande, og at protester alene ikke nødvendigvis er årsag til bekymring eller udgør en sikkerhedsrisiko. Truslen stammer fra protesthandlingen, såsom kriminel skade, chikane osv. Handlinger som de nævnte er dem, der kan udgøre en risiko for virksomheder; lige fra at sætte personalets velbefindende på spil til direkte at kunne være af skadelig karakter i form af fysiske skader på ejendomme eller være årsag til driftsforstyrrelser – og det var disse typer af risici, der blev påpeget i RIC's efterretningsrapport.
Selvom kunden endnu ikke modtog vores efterretningsservice, anerkendte vi den potentielle risiko for den konkrete virksomhed, og handlede derfor straks for at støtte dem mod de forestående trusler. Vores RIC-analytikere kontaktede vores interne salgsteam og opfordrede dem til at tage proaktiv handling, så kundens drift kunne beskyttes. Kunden inviterede derefter RIC-analytikerne til at deltage i et møde, for at få forklaret truslen og få gennemgået efterretningsrapporten.
Forebyggelse af tab via hurtig respons
Virksomhedens sikkerhedschef kunne fortælle, at de havde været udsat for en lignende hændelse bare to måneder tidligere, der resulterede i tab på 1,2 millioner britiske pund grundet forstyrrelser i forsyningskæden. Kunden tog sagen op med virksomhedens drifts-, juridiske, brand- og kommunikationsteams.
Udrustet med RIC's efterretninger iværksatte de en omfattende reaktion, herunder at gøre deres kunder og leverandører opmærksomme på scenariet, og øgede deres sikkerhedsforanstaltninger baseret på truslens specifikationer, ligesom de engagerede en tredjeparts juridisk repræsentant, som fremlagde deres resultater for High Court i London.
Retten anmodede om konkrete beviser for de forventede forstyrrende handlinger. Som svar præsenterede klienten RIC's efterretningsrapport, som inkluderede en omfattende vurdering af den konkrete trussel. Efter gennemgang af rapporten udstedte High Court en injunktion, der forhindrede enhver indtrængen af medlemmer af protestgruppen på kundens ejendom.
Selvom risikointelligens ikke kan forhindre en hændelse som denne i at ske, kan det hjælpe virksomheder med at afbøde trusler og potentielle risici. I dette tilfælde øgede klienten deres sikkerhedsniveauer på de nøgledatoer, som RIC havde identificeret. De forstærkede også antallet af patruljevagter, som et led i deres øgede beredskab. Med en forbedret sikkerhed og en retskendelse på plads, følte vores kunden sig sikker på, at de havde taget alle nødvendige forholdsregler mod truslen.
Dette hjalp ikke kun kunden med at minimere finansielle og compliencemæssige konsekvenser, men beskyttede også deres brand og omdømme.
Værdien ved en proaktiv sikkerhedstilgang
Hændelsen understregede vigtigheden af at bruge sikkerhedsefterretninger til grundlæggende trusselsvurderinger og løbende risikoovervågning. Faktisk abonnerede kunden efterfølgende på RIC's efterretningsservice, med kontinuerlig trusselovervågning, hvilket også hjalp dem med at identificere andre hændelser; herunder potentielle insidertrusler samt trusler mod deres brand- og omdømme.
Med de stigende globale protester har virksomheder brug for et vågent øje. Kontinuerlig overvågning, rapportering og realtidsindsigter hjælper med at forbedre trygheden, ved at styrke enkeltpersoners og virksomheders evne til at håndtere fremtidige udfordringer.
Uanset størrelse, branche eller industri kan alle virksomheder drage fordel af sikkerhedsefterretninger. En proaktiv tilgang understøttet af risikointelligens er afgørende for at holde sig et skridt foran potentielle trusler. Ved at investere i risikointelligens kan virksomheder bevæbne sig med de indsigter, de har brug for til at forudse, afbøde og effektivt reagere på sikkerhedsrisici.
Vil du høre mere om, hvordan din virksomhed kan få adgang til sikkerhedsefterretninger?
Så kontakt en af vores sikkerhedseksperter. De står klar til at rådgive dig og din virksomhed om, hvordan I kan implementere sikkerhedsefterretninger effektivt, samt hvilket niveau af efterretningsservice der passer bedst til lige netop jeres virksomhed. Kontakt vores eksperter på mail salg@securitas.dk eller telefon 7226 8310 for en snak om dine behov.
Hvis du vil vide mere om, hvad sikkerhedsefterretninger går ud på, kan du læse meget mere om emnet i vores gratis white paper om efterretningsdrevet sikkerhed til virksomhed. Hent rapporten lige her.