Hvad kan en alarm?
En alarm kan først og fremmest mindske risikoen for indbrud. Når du har en professionel alarm installeret, vil du oftest også have monteret et alarmskilt, der fortæller, at virksomheden er sikret med en alarm. Alarmen er derfor synlig og kan være nok til at afskrække eventuelle indbrudstyve. Alarmen sikrer virksomheden, når der ikke er personale og skaber tryghed for ansatte og kunder.
Alarmen er grundstenen i enhver sikkerhedsløsning og kan nemt kombineres med andre elementer. Du kan fx supplere din alarm med videoovervågning eller brandsikring.
Når en af vores alarmer aktiveres, sender den et signal til vores kontrolcentral, som straks reagerer på hændelsen. En alarm fra Securitas fungerer derfor som mellemleddet mellem os, og det, der sker i din virksomhed.
Hvordan aktiveres alarmen?
Alarmen aktiveres, hvis den opfanger uønsket aktivitet i det sikrede område, hvilket kan ske på flere måder. Den går fx i gang, hvis et vindue bliver knust, en dør bliver brudt op eller hvis sensorerne opfanger bevægelser efter lukketid. Er din alarm suppleret med videoovervågning, vil alarmen aktiveres, hvis en person træder ind på lukket område.
Hvad sker der, hvis alarmen går?
Hvis din alarm aktiveres, gør den to ting. Den vil for det første starte en sirene, som udsender en høj lyd, der stresser gerningsmanden og advarer folk i nærheden. For det andet sender den et signal til vores kontrolcentral, hvor vores erfarne operatører sidder klar 24/7 til at reagere på alarmer.
Hvad gør kontrolcentralen, når de modtager en alarm?
Når kontrolcentralen får besked om din alarm, vil de følge den forholdsordre, som er indgået på forhånd mellem dig og Securitas. Forholdsordren bestemmer blandt andet, om vi skal ringe til virksomhedsejeren eller en anden kontaktperson for at informere om hændelsen. Dernæst sender vores operatører en patruljevagt afsted til din virksomhed.
Hvis din alarm sender flere signaler, indikerer det overfor vores operatører et forløb, der kræver prioritering af hændelsen. Flere signaler betyder nemlig, at der er større risiko for en reel alarm. Hvis en indbrudstyv fx bryder ind i en virksomhed, ses det ofte, at vedkommende først tvinger sig adgang gennem en dør eller et vindue og derefter bevæger sig fra rum til rum, hvor sensorerne aktiveres.
I disse tilfælde vil kontrolcentralen give vagten besked om at prioritere alarmen, så der bliver reageret hurtigt.
Hvis din videoovervågning er koblet til vores kontrolcentral, kan operatøren også nemmere vurdere, om alarmen kræver prioritering. Operatøren kan følge med live og hurtigt afgøre, om der er tale om en reel alarm eller en fejlalarm. Operatøren har også mulighed for at anråbe ubudne gæster via overvågningskameraer og højtalere.
Hvad sker der, når vagten ankommer?
Når vores vagt ankommer til din virksomhed, vil vedkommende først gennemgå udendørsområdet for mistænkelig aktivitet. Bagefter gennemgår vagten lokalerne og undersøger, hvad der er årsagen til alarmen, og om der er tale om en fejlalarm.
Hvis alarmen er reel, vil vagten give besked til dig eller kontaktperson og begynde at sikre området igen. Hvis der er behov for at få afdækket knuste vinduer eller ødelagte døre, sender vagten bud efter skadeservice, så der ikke sker yderligere skader. Vagten forlader først din virksomhed, når området er sikkert igen.
Vil du høre mere?
Er du nysgerrig på mulighederne for en alarmløsning til din virksomhed? Kontakt vores konsulenter via vores formular nederst på siden eller tag fat i dem på telefon +45 7226 8310 eller mail salg@securitas.dk.