Fra grynet fortid til skarp fremtid
Hvis du stadig forbinder overvågning med grynede og sort-hvide billeder, er det måske på tide at opdatere både din viden og dit sikkerhedssetup. I denne artikel dykker vi ned i, hvordan intelligente og moderne sikkerhedsløsninger optimerer overvågningen af byggepladser.
Videoovervågning af din byggeplads giver mere end blot billeder
Moderne overvågningskameraer gør i dag langt mere end at optage video. De kan analysere og aflæse komplekse informationer, hvilket giver dig en lang række muligheder for både at øge sikkerheden og optimere dine arbejdsprocesser på byggepladsen. Nogle af funktionerne inkluderer:
- Nummerpladegenkendelse: Overvågningskameraet kan aflæse nummerplader og automatisk åbne porte eller udløse en alarm, hvis bestemte nummerplader registreres på byggepladsen.
- Lydanalyse: Kameraets mikrofon kan genkende lyde som skud eller knust glas og automatisk aktivere en alarm med det samme.
- Registrering af udseende: Teknologien kan finde personer baseret på detaljer som påklædning – ideelt til større byggepladser eller arbejdsområder.
- Termisk kameraovervågning: Termiske kameraer opdager hurtigt temperaturændringer. Fx langs perimetersikringen. Denne type overvågning er med til at sikre, at følsomme områder bliver holdt inden for de fastsatte temperaturgrænser.
Fra passiv tilskuer til aktiv medspiller
Intelligent videoovervågning gør mere end blot at dokumentere hændelser. Med Securitas’ løsninger kan kameraerne reagere med det samme, hvis nogen bevæger sig ind på dit område, hvilket minimerer risikoen for tyveri. Sådan fungerer det:
- Kameraet registrerer bevægelse og sender en alarm til Securitas’ kontrolcentral med live video.
- Operatørerne i vores døgnbemandede kontrolcentral vurderer situationen og anråber straks ubudne gæster gennem højttalere.
- Vurderes det nødvendigt, tilkaldes vagter hurtigt til stedet for at håndtere situationen.
Det betyder, at overvågning i dag ikke kun er reaktiv, men også en præventiv løsning, som forhindrer tyveri af materialer eller udøvelse af hærværk på byggepladsen.
Brugerdefinerede alarmer til din byggeplads
Securitas tilbyder også krypterede adgangssystemer, der kan styre, hvem der har adgang til hvilke områder – og hvornår. Dette sikrer compliance og høj sikkerhed på byggepladser. Yderligere funktioner inkluderer:
- Logfiler og rapporter: Få detaljerede oversigter over adgange og bevægelser på byggepladsen.
- Tidsbegrænset adgang: Tilpas adgangsrettigheder til bestemte tidsrum eller medarbejdere.
- Mistænkelig adfærd: Indstil systemet til at udløse alarmer ved ophold eller aktivitet på udvalgte lokationer.
Med vores egenudviklede platform, C-Camp, designet specifikt til byggepladser, får du enkel og effektiv styring af alle adgangspunkter, besøgende og leverancer på byggepladsen.
Business Intelligence – skab værdi med din byggepladsdata
Overvågningskameraer er ikke længere kun værktøjer til at forhindre indbrud. Med moderne Business Intelligence kan de også hjælpe dig med at optimere arbejdsprocesser og sikkerhed på byggepladsen. Ved at integrere data fra dine overvågningskameraer i din daglige drift, kan du ikke kun øge sikkerheden. Du kan også forbedre produktiviteten og mindske unødige omkostninger:
- Heatmaps: Analysér bevægelsesmønstre for at identificere hvor medarbejdere og maskiner opholder sig mest. Denne indsigt gør det muligt at optimere arbejdsområder, reducere flaskehalse og forbedre sikkerheden i udsatte zoner.
- Adfærdsdata: Få indblik i hvordan byggepladsen bliver brugt og brug denne viden til at justere adgangsveje, lagerplacering og sikkerhedszoner.
- Planlægning af ressourcer: Ved at analysere data kan du optimere arbejdsstationer og sikre, at mandskab og udstyr bruges effektivt på byggepladsen.
Download vores brochure om sikring og overvågning af byggepladsen
Overvågning på byggepladsen registrerer aktivitet og sikrer dokumentation, men det er ikke en fysisk barriere og stopper ikke indtrængen alene. Kombineret med løsninger som perimetersikring og adgangskontrol skabes en helhedsorienteret sikkerhed, hvor overvågning giver overblik og dokumentation, mens fysiske foranstaltninger forhindrer adgang.
Vi har samlet en række udfordringer og løsninger i en gratis brochure, som du kan hente her.
Vi tager hånd om hele din sikkerhed
Byggepladser er ofte udsatte for en lang række risici – fra øget risiko for tyveri og personskader til en forhøjet fare for brand. Hos Securitas gør vi det enkelt for byggeprojekter at sikre sig hele vejen rundt. Vi tilbyder ikke kun overvågning og sikring, men også brandsikring og førstehjælpsudstyr.
Vil du høre mere om, hvordan vi kan hjælpe med at sikre din byggeplads, kan du kontakte os på salg@securitas.dk. Vi tilbyder altid en gratis risikovurdering.