Det er vigtigt for uddannelsesinstitutioner og skoler at have lokaler, der er designet og indrettet til de studerende, så de befinder sig i et miljø, der føles trygt. Sørg for, at dit udstyr og dine lokaler fremstår uden skader og skrammer, og ikke udsættes for tyveri eller hærværk. I dag er computere og tablets blevet et altafgørende værktøj for de studerende, hvilket har øget interessen for indbrud i universitetsbygninger eller andre uddannelsesinstitutioner. Derudover er der også generelt større risiko for hærværk og brand på disse campusarealer – noget der kan modvirkes med den rette forebyggelse. Her får du vores seks tips til, hvordan du opgraderer din eksisterende sikkerhed.
1. Sørg for, at bænke og borde ikke kan flyttes rundt
Campusarealer har i mange år været et populært opholdssted. At områderne bliver betragtet som et hyggeligt sted er selvfølgelig positivt, men det er vigtigt at tage bestemte forbehold. Undgå hærværk eller andre ulykker ved at låse bænke og borde fast, så de ikke kan flyttes.
2. Oplys din facade
Campusområder, skoler og tilhørende bygninger er ofte blevet udsat for hærværk, og det sker typisk i løbet af aftenen og natten. En stor del af skaderne består af graffiti, men det kan også omfatte knuste ruder. Du kan sikre dig, at ubudne gæster ikke kan gemme sig i mørket ved at oplyse bygningens facader.
3. Få et par ekstra øjne i dine lokaler
Ved hjælp af overvågningskameraer og alarmer i dit campusområde og på bygningsfacader kan du afskrække folk fra at beskadige bygningerne. Hvis du bruger termiske kameraer, vil du have mulighed for at identificere personer selv på mørke steder. Uddannelsesinstitutioner har normalt en central placering, og har du arealer, som er isoleret, kan det være et interessant sted for folk, der ønsker at begå ulovligheder. Termiske kameraer sikrer, at du ser dem – selvom de tror, de gemmer sig i mørket om natten.
4. Sikkerhed til uddannelsesinstitutioner kræver uddannelse af ansatte
Ifølge gældende lovgivning skal man have en brand- og evakueringsalarm. Men hvordan ser din organisation ud i tilfælde af brand? Udover at få ansatte, undervisere og studerende ud i sikkerhed, er det vigtigt, at alle ansatte er i stand til at optræde med autoritet og kan skabe tryghed i en ellers kaotisk situation. Securitas tilbyder uddannelse i effektiv evakuering. I tilfælde af brand vil den viden, uddannelsen giver, hjælpe dig med at føre en større gruppe mennesker i sikkerhed. Det anbefales, at hver enkelte medarbejder uddannes, så de kan tage ansvar for undervisere og studerende, hvis brandalarmen går.
5. Hvem gør hvad i tilfælde af en brandalarm?
Generelt er uddannelsesinstitutioner gode til løbende at holde brandøvelser for ansatte, undervisere og studerende. Men udover at sikre, at folk kommer ud i sikkerhed, hvilke roller og ansvar har jeres ansatte? Ved alle, hvordan man håndterer en brandslukker? Hvis brandalarmen går i gang, er det vigtigt, at alle ved, hvad de skal gøre. Hvis der er tale om en mindre brand, kan en brandslukker være nok til at slukke den. Hvis det er en større brand, er det yderst vigtigt at forsøge at begrænse ilttilførslen ved for eksempel at lukke døren til rummet. I et tæt befolket område tager det cirka 10 minutter for redningsfolkene at nå frem til stedet, efter der er modtaget alarm. I løbet af denne tid kan de ansatte på campus gøre meget for at forhindre ilden i at sprede sig. Det er bare et spørgsmål om at vide, hvem der gør hvad i en given situation. Vi kan hjælpe dig med at lave en risikovurdering af, hvordan din brandsikring ser ud i dag, og hvordan du skal arbejde med den i fremtiden. Både hvad angår teknisk brandsikring – og hvilket brandsikringsudstyr du mangler – men også når det kommer til viden og hvilken uddannelse, de ansatte skal gennemgå.
6. Få ekstra tilstedeværelse i løbet af aftenen og nætterne
Anvender de studerende computere og tablets? Digitale værktøjer er efterhånden en integreret del af studielivet, hvilket har medført en øget interesse for indbrud på campusarealer. Det er en god idé altid at låse dit udstyr inde om natten. Vi kan anbefale patruljering, hvis du føler, at uddannelsesinstitutionen stadig er udsat med risiko for enten tyveri eller forberedelse til tyveri. Patruljering betyder, at vi har vagter, som besøger jeres campusområder, og gennemgår bygningerne og lokalerne for at se, om der er tale om mistænkelig aktivitet, eller om der er spor af forberedelse til en forbrydelse. Det er sværere at planlægge et eventuelt indbrud, når tidspunktet for en patruljering er uregelmæssigt.
Arbejd med en tryg sikkerhedspartner
Securitas hjælper dig med din sikkerhed - hele vejen rundt. Vi laver en indledende risikovurdering og har både den ekspertise og det sikkerhedsudstyr, du har brug for. Efterhånden som din uddannelsesinstitution udvikler sig, hjælper vi dig med vejledning og opgradering af dine sikkerhedsløsninger til dine behov. På denne måde kan du altid føle dig tryg og blot fokusere på dine aktiviteter.
Vi kan tage ansvaret for hele projektet fra installation, servicering og operatørservice – eller blot dele af kæden. Det hele afhænger af, hvordan dine behov ser ud. Med Securitas får du én kontaktperson og én leverandør. Nemt og enkelt.