Skip to main content

Innovative teknologier, der gør en forskel

Sikkerhedsløsninger skal i dag være mere intelligente og samtidig have en mindre påvirkning på miljøet. Hos Securitas er vi stolte af at tilbyde innovative sikkerhedsteknologier, der ikke kun forbedrer sikkerheden, men også bidrager til at nedbringe miljøpåvirkningerne.

Tre måder at nedbringe CO2-emissioner og styrke bæredygtighedsmål


Efterhånden som flere og flere virksomheder implementerer løsninger, der understøtter deres bæredygtighedsmål, stiller de stadigt stigende krav til de sikringsløsninger, de gør brug af.

Danny Nordentoft, Head of Solution Sales, giver her tre skarpe bud på, hvordan innovative sikkerhedsløsninger kan nedbringe CO2-emissioner.

Mobil videoovervågning på solceller sparede kunde 120.000 kilo CO2 på et år


En af de mest effektive måder at reducere energiforbruget og CO2-udledningen på er gennem brug af moderne videoovervågningsteknologier. Securitas tilbyder mobil videoovervågning, som anvender solcelle- eller vindenergi til at drive kameraerne. Denne løsning er ideel for områder uden strømforsyning, fx byggepladser, og den har vist sig at kunne spare betydelige mængder CO2.

Danny Nordentoft beskriver en løsning, hvor Securitas har designet og udviklet mobile kameramaster, der fx kan opsættes på byggepladser. Hvor traditionel videoovervågning kræver fast strøm, er disse moderne master forsynet via grønne energikilder:

”Med den her løsning kan vi superhurtigt sætte løsningen op, selvom der ikke er noget strøm i nærheden. Vi har fx en konkret kundesag, hvor der ikke er noget strømforsyning tilgængeligt i det ønskede overvågningsområde,” forklarer Danny og fortsætter:

”Der har vores kunde faktisk sparet omkring 120.000 kilo CO2 på et år ved at implementere videoovervågning drevet på solceller og vindmøller på masten. Så det er en løsning, der giver god mening fra et miljøperspektiv.”

Fjernrunderinger reducerer behovet for kørsler


Fjernvagt kombineret med videoovervågning er en anden teknologi, der reducerer behovet for fysisk tilstedeværelse af vagter, hvilket igen mindsker CO2-udledningen fra køretøjer.

”Ved at bruge fjernrunderinger kan Securitas’ operatører overvåge og inspicere kundens faciliteter fra en kontrolcentral. Det er ikke kun med til at reducere miljøpåvirkningen, men optimerer også ressourceudnyttelsen.”

Opdatering af ældre overvågningssystemer


"Har man ældre videoovervågning installeret i sin virksomhed, kan det være en god idé at overveje, om det er tid til en opdatering," forklarer Danny Nordentoft.

Han peger på at moderne kamera- og videoudstyr bruger væsentligt mindre strøm end ældre systemer. Desuden kan man i mange tilfælde helt undvære lokale lagrings- og optageenheder, da nyere overvågningsløsninger ofte benytter cloud-teknologi:

"Ved at få hostet det i et datacenter, som er drevet af vedvarende energikilder, kan det være med til at reducere virksomhedens CO2-aftryk," siger Danny Nordentoft.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Beklager, www.securitas.dk understøtter ikke Internet Explorer. For at bruge vores hjemmeside, så prøv at bruge en nyere browser som Chrome, Safari, Firefox eller Edge.