Det betyder truslerne for erhvervslivet
Disse sikkerhedsudfordringer er allerede ved at dukke op i kølvandet på eskalerende geopolitiske spændinger, gråzonekrigsførelse (GZW), kapløbet om kunstig intelligens, stigende interne trusler, fragmenteret ekstremisme og et voksende antal organisationer, der utilsigtet bliver ofre for militære konflikter, de ikke selv er direkte involveret i.
Dette er et gennemgående tema i 2025 Intelligence Estimate, en årlig rapport udgivet af Securitas’ Risk Intelligence Center (RIC). Rapporten er designet til at hjælpe kunder med at holde sig informerede og forberedte på det kommende år. Den analyserer de mest presserende globale sikkerhedsudfordringer og giver et overblik over, hvad sikkerhedsansvarlige bør tage højde for i deres strategier og planlægning.
Her gennemgår vi de fem største sikkerhedstrusler og -risici for 2025, som rapporten identificerer, og hvad de betyder for erhvervslivet.
Eskalerende spændinger fører til forberedelser på krigsscenarier
Virksomheder verden over – særligt i Europa og dele af Asien – forbereder sig i stigende grad på "krigslignende scenarier," efterhånden som spændinger mellem stormagter vokser. Geopolitisk konkurrence, sabotage og andre gråzonetaktikker driver denne udvikling.
Som svar på dette øger europæiske lande som Tyskland, Frankrig, Polen, Italien og Storbritannien deres forsvarsbudgetter i 2025 og engagerer sig i samarbejdsprojekter, der fokuserer på militært beredskab.
Regeringer tager også civile forholdsregler for at afbøde konsekvenserne af potentielle konflikter. I Tyskland udpeger myndigheder fx bygninger, der kan bruges som offentlige bunkere. I Sverige har regeringen opdateret sin krisehåndbog for første gang i seks år og sendt den til alle husstande som fysisk materiale. Danmark, Finland og Norge har udstedt lignende vejledninger til deres borgere.
For sikkerhedsprofessionelle i virksomheder betyder dette et øget behov for løbende vurderinger af geopolitiske risici, sårbarheder i forsyningskæden og beredskab for driftsmæssige udfordringer. Sikkerhedsplanlægning i 2025 kræver en klar forståelse af, hvordan større geopolitiske begivenheder kan påvirke organisationers stabilitet og beslutningsprocesser.
Gråzonekrigsførelse truer kritisk infrastruktur
Gråzonekrigsførelse – fjendtlige strategier og taktikker, der bruges i "gråzonen" mellem fredelig konkurrence og åben konflikt – udgør en voksende trussel mod virksomheder globalt. Højt prioriterede mål for denne type angreb omfatter luftfart (herunder militære aktiver), transportknudepunkter, logistikfaciliteter, offentlige tjenester og infrastruktur som energinet, vandforsyninger, undersøiske kabler og rørledninger.
Taktikkerne spænder fra sabotage og cyberangreb til valgindblanding og hemmelige operationer – ofte udført på en måde, der undgår at udløse en militær respons.
For virksomheder, især inden for følsomme sektorer som forsvar, energi, logistik og teknologi, bliver disse trusler mere komplekse og påtrængende. Det kræver, at organisationer evaluerer deres eksponering over for scenariebaserede trusler og nøje overvåger geopolitiske udviklinger. At have adgang til pålidelig information og identificere misinformation er lige så vigtigt for at undgå unødvendig panik og sikre koordinerede reaktioner under kriser.
Droner udnyttes til spionage og sabotage
Fremskridt inden for droneteknologi øger risikoen for sikkerhedsbrud. Droner er let tilgængelige, relativt billige og nemme at betjene, hvilket gør dem attraktive til uautoriseret overvågning og andre ondsindede aktiviteter.
Virksomheders sikkerhedsteams står over for en stigende udfordring: at skelne mellem harmløs droneaktivitet og potentielt skadelige handlinger. Dette stiller krav til tydelige procedurer og hurtige rapporteringskanaler, når droner opdages nær følsomme områder.
I 2025 forventes investeringer i droneovervågning og modforanstaltninger at stige. Samtidig vil der være øget pres på regeringer for at indføre strengere reguleringer.
Ideologisk motiverede interne trusler skaber usikkerhed
Interne trusler har længe været et problem for virksomheder, men truslen fra ideologisk motiverede medarbejdere er blevet mere kompleks. Personlige frustrationer, politiske uenigheder og aktivistiske formål kan drive ansatte til at skade deres organisation.
For virksomheder er det vigtigt at udvikle effektive programmer til at identificere tidlige tegn på interne trusler. Dette kan inkludere adfærdsindikatorer, gentagne sikkerhedsbrud eller uautoriserede forsøg på at få adgang til begrænsede områder.
Målrettede angreb på ledere og politikere intensiveres
Topledere og politiske beslutningstagere udsættes for stadig flere trusler, lige fra fysiske angreb til onlinechikane og spredning af misinformation. Sociale medier bruges ofte som våben til at dele falsk information eller offentliggøre private oplysninger (doxxing).
For virksomheder kræver beskyttelsen af ledere en kombination af fysiske sikkerhedsforanstaltninger, digital overvågning og klare rapporteringsprotokoller.
Efterretningsdrevet sikkerhed beskytter det, der betyder mest
For at tackle truslerne i 2025 kræves erfarne sikkerhedsteams, handlekraftig efterretning og en balanceret tilgang, der kombinerer menneskelig ekspertise med avanceret teknologi.
Kontakt os for at få en gratis kopi af 2025 Intelligence Estimate og se, hvordan Securitas’ efterretningstjenester kan hjælpe din organisation med at være forberedt og beskyttet i det kommende år.
Explainer: Hvad er doxxing?
Doxxing (eller "doxing") er en form for online chikane, hvor en persons private eller personlige oplysninger bliver offentliggjort uden deres samtykke og med en ondsindet hensigt.
Formålet med doxxing er ofte at skræmme, true, ydmyge eller skade personen, enten fysisk, socialt eller økonomisk. Det er en taktisk metode, som ofte bruges i konflikter på sociale medier, politisk aktivisme eller som en del af mere omfattende cybertrusler.
Hvis nogen fx offentliggør din adresse og opfordrer andre til at besøge dig for at chikanere dig, er det en form for doxxing.
