Skip to main content

Førstehjælpskasse til virksomheder: Lovkrav og indhold

En førstehjælpskasse er ikke bare en praktisk tilføjelse til arbejdspladsen – den kan spille en vigtig rolle, hvis medarbejdere eller gæster kommer ud for en ulykke. Men er der egentlig lovkrav til virksomheder om at have en – og er der krav til, hvad den skal indeholde?

Førstehjælpsudstyr, to øjenskyllestationer fra Securitas, hvid baggrund

Er det lovpligtigt at have en førstehjælpskasse?

Ifølge Arbejdsmiljøloven er virksomheder forpligtede til at have adgang til førstehjælp, men der er ikke faste krav til en bestemt type førstehjælpskasse, eller hvad den præcist skal indeholde.

Arbejdstilsynet anbefaler i stedet, at virksomheder har førstehjælpsudstyr til rådighed, som er tilpasset deres specifikke risici og arbejdsmiljø.

Ser man på højrisikoarbejdspladser, såsom bygge - og anlægssektoren, er der ofte strengere krav, ligesom der typisk også er behov for mere omfattende udstyr, og det kan kræve ekstra sikkerhedsforanstaltninger. Her kan en førstehjælpsstation i mange tilfælde være en bedre løsning.

Helt generelt gælder det for virksomheder, at førstehjælpsudstyret er:

  • Let tilgængeligt – Førstehjælpskassen skal være let tilgængelig og tydeligt mærket, så den hurtigt kan findes i en akut situation.
  • Tilpasset arbejdsmiljøets risici – Førstehjælpskassens indhold bør matche arbejdsmiljøets risici. Højrisikoarbejdspladser kræver ofte mere omfattende udstyr end kontormiljøer.
  • Velholdt og opdateret – Udstyret skal være i funktionel stand og jævnligt tjekkes, så intet mangler, når der opstår behov.
  • Understøttet af førstehjælpsuddannelse – Selvom det ikke er lovpligtigt for alle virksomheder, anbefaler arbejdstilsynet, at medarbejdere uddannes i førstehjælp, især på arbejdspladser med højere risikoniveau.

 

Hvad skal du have i din førstehjælpskasse?

Indholdet i en førstehjælpskasse afhænger meget af arbejdsmiljøet. Ifølge Arbejdstilsynet og generelle retningslinjer for førstehjælpsudstyr anbefales det, at førstehjælpskasser kun indeholder udstyr til at håndtere skader som sår, blødninger, forstuvninger og lignende – ikke medicin.

Vi anbefaler, at en god førstehjælpskasse til fx kontormiljøer bør indeholde:

  • Plastre i forskellige størrelser til behandling af mindre sår og skrammer
  • Sterile servietter – til at rense sår
  • Forbindinger og kompresser til at stoppe blødninger Saks og pincet til at håndtere forbindinger og fremmedlegemer
  • Engangshandsker Til at beskytte både hjælper og den skadede
  • Øjenskyllevæske – I tilfælde af, at nogen får noget i øjet.


I arbejdsmiljøer som byggepladser, hvor der er større risiko for alvorlige skader, bør førstehjælpskassen indeholde mere specialiseret udstyr. Det kunne fx være:

  • Blodstopper-forbindinger – Til større blødninger, som kræver hurtig indsats
  • Trykforbindinger – Effektive ved større blødninger og skader
  • Brandsårsforbindinger og -gel – Til behandling af forbrændinger, som ofte kan opstå på byggepladser
  • Øjenskylleflasker – Gerne flere, da risikoen for at få partikler i øjnene er større
  • Køleposer – Til skader som slag og forstuvninger
  • Nakkekrave – Til at immobilisere nakken i tilfælde af alvorlige fald eller ulykker
  • Redningsfolie – Til at holde en skadet person varm, indtil der kan gives yderligere hjælp
  • Avanceret nødudstyr som fx åndedrætsværn (f.eks. pocket mask) – For mere sikker genoplivning

 

Yderligere udstyr og træning

For alle arbejdspladser kan det være en god idé at have en AED (hjertestarter) tilgængelig samt at sørge for, at medarbejdere er uddannet i både brugen af denne og grundlæggende førstehjælp. Det kan nemlig skabe tryghed for den enkelte medarbejder og være med til at redde liv ved alvorlige ulykker eller hjertestop.

Ved at tilpasse førstehjælpskassen til virksomhedens risikoniveau kan man sikre, at medarbejdere hurtigt kan håndtere ulykker og begrænse skaders omfang.

 

Securitas’ førstehjælpskasser er skræddersyet til din virksomhedsbehov

Hos Securitas tilbyder vi førstehjælpsudstyr af høj kvalitet, som er både funktionelt og let at anvende. Vores nøje udvalgte produkter skaber trygge rammer for både medarbejdere og besøgende.

Vi skræddersyr løsningen til din virksomheds behov, uanset om det drejer sig om en førstehjælpskasse til kontormiljøet eller et komplet system til højrisikoarbejdspladser. Desuden tilbyder vi altid rådgivning og en gratis risikovurdering, så I kan finde den helt rigtige løsning, der matcher jeres specifikke arbejdsmiljø og sikkerhedskrav.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev Helt Sikkert

Bliv klogere på, hvordan din sikkerhedsløsning kan skabe værdi i hele din virksomhed. Du kan altid afmelde dig igen.

Ved at indsende formularen giver du dit samtykke til vores behandling og vores overførsel af dine personlige data til Securitas-enheder, der er placeret uden for EU / EØS, i overensstemmelse med vores privatlivspolitik.

Ved at indsende formularen giver du dit samtykke til vores behandling og vores overførsel af dine personlige data til Securitas-enheder, der er placeret uden for EU / EØS, i overensstemmelse med vores privatlivspolitik.

Beklager, www.securitas.dk understøtter ikke Internet Explorer. For at bruge vores hjemmeside, så prøv at bruge en nyere browser som Chrome, Safari, Firefox eller Edge.