Skip to main content

Brandtæpper: En vigtig del af din restaurants brandsikring

De fleste virksomheder i restaurant- og cafébranchen er opmærksomme på at have både røgalarmer og brandslukkere, men en undervurderet del af deres brandsikring er brandtæpper. I dette blogindlæg vil vi udforske, hvorfor brandtæpper er en nødvendig investering i restauranter og caféer, og hvordan de kan gøre en afgørende forskel i tilfælde af brand.

Restauranter og caféer har en særlig risiko


Brand er en risiko hos alle virksomheder, men især hos dem der bruger åben ild eller høj varme i deres arbejde. Derfor kan virksomheder i restaurant- og cafébranchen have en særlig brandrisiko, fordi de arbejder med ild og varme gryder i deres køkkener.

Din restaurant har sikkert allerede røgalarmer og brandslukkere for at imødekomme disse risici, men i situationer hvor branden endnu er i sit spæde stadie, er brandtæppet en effektiv og pålidelig løsning. Det kunne fx være en oliebrand i en gryde, som nemt kan slukkes, inden den udvikler sig, hvis der er et brandtæppe i nærheden.

Hvordan virker brandtæpper?


Ild kan kun brænde, hvis der er nok ilt, og dét udnytter man i brandtæpper ved at kvæle ilden. Brandtæpper er lavet af et lufttæt stof, som ikke kan brænde. Når man lægger tæppet over en brand, vil det derfor afskære flammerne fra omgivelserne og forhindre ny ilt i at komme ind. Når ilten under tæppet er opbrugt, vil flammerne gå ud af sig selv.

Brandtæpper er derfor ideelle til at håndtere de små brande, som kan opstå i køkkener, og forhindre dem i at sprede sig. Brande opstået ved olie eller fedt må desuden ikke slukkes med vand, da det forværrer branden. Her er brandtæppet derfor et oplagt værktøj at bruge.

Brandtæpper som en del af den samlede brandsikringsløsning


I en verden hvor avancerede, teknologiske løsninger ofte stjæler rampelyset, er det vigtigt ikke at glemme de enkle og effektive værktøjer, der kan gøre en afgørende forskel. Brandtæpper er ikke kun gode at have i restaurant- og cafebranchen. De er en ofte overset ressource, der potentielt kan redde liv og begrænse skader i mange typer af virksomheder.

Når det er sagt, skal man heller ikke glemme hverken brandslukkere eller røgalarmer. Brandtæppet bør være en integreret del af virksomhedens samlede brandsikringsløsning. Ved at have en helhedsorienteret tilgang til brandsikring er din virksomhed godt rustet til at håndtere en eventuelt brand – både i dens spæde stadier, men også hvis den udvikler sig, og der skal tilkaldes hjælp.

Få hjælp og sparring til brandsikring af din virksomhed


Vil du have professionel rådgivning til, hvordan du sikrer din restaurant eller café mod brand? Så kontakt vores eksperter på mail salg@securitas.dk eller telefon 7226 8310.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Beklager, www.securitas.dk understøtter ikke Internet Explorer. For at bruge vores hjemmeside, så prøv at bruge en nyere browser som Chrome, Safari, Firefox eller Edge.